Create Together

Create Together

Create Together

# Nyheder

Create Together

Nyt arrangement, fem onsdage i efteråret:

”CREATE TOGETHER” – hvor kreativitet bringer folk sammen.

Tilmelding her/ Register here

(For English, see below)

Nogle oplevelser behøver ikke mange ord. Et penselstrøg, en klump ler eller et stykke farvet papir kan nogle gange udtrykke det, vi har svært ved at sige højt.

CREATE TOGETHER er et kreativt fællesskab, hvor mennesker med forskellige kulturelle baggrunde kan mødes omkring kreativitet og samtaler om livet. Her er plads til nysgerrighed, fordybelse og nye fællesskaber.

Forløbet består af fem workshops, hvor vi arbejder med forskellige kunstneriske udtryk. Hver gang tager vi udgangspunkt i et tema, som alle mennesker kan spejle sig i:

  • Kærlighed

  • Sorg

  • Glæde

  • Familie

  • Taknemmelighed.

Undervisningen ledes af Maria Buchmann fra Herlev Billedskole. Hun introducerer forskellige materialer og teknikker. Vi finder inspiration gennem kunst og musik.

Du behøver ingen erfaring med kunst – alle kan være med.

Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor mennesker med forskellige kulturer, sprog og religioner kan mødes med respekt og nysgerrighed. Du er velkommen til at lade dig inspirere af dine egne erfaringer, traditioner eller livssyn, hvis du har lyst. Der er ingen forventning om, at deltagerne deler den samme tro eller baggrund.

Praktisk information

For voksne

Datoer: 23. september, 7. oktober, 21. oktober, 4. november og 18. november.

Tid: 10.30-12.30

Sted: Herlev Sognehus, Herlev Bygade 38b, 1. sal

Pris: Gratis.

Tilmelding: Obligatorisk. Antallet af pladser er begrænset.

Undervisningen foregår på dansk.

Vi håber, du har lyst til at være med gennem hele forløbet, så vi sammen kan opbygge et kreativt fællesskab, hvor relationer og tillid får tid til at vokse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed