Navngivning eller dåb?

Navngivning

Ifølge navneloven skal børn have et navn, som skal registreres, inden der er gået seks måneder. Det kan ske på to måder: Enten i forbindelse med dåb eller ved navngivning.

Navngivning ved dåb

Ved ønske om dåb i Herlev Kirke skal De henvende Dem på kirkekontoret. Her kan De aftale med kordegnen eller en af præsterne, hvilken søndag De ønsker dåben foretaget. Se i øvrigt Kriterier for at få kirkelige handlinger i Herlev Kirke

 

Et lille barn er ved at blive døbt


Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken.

Oplysninger til brug ved dåben: Fulde navn på barnet, navne og adresser på 2 - 5 faddere samt angivelse af gudmor/-far. Formularen vil automatisk komme frem til sognet når man trykker på send.

Formular til dåbsoplysninger 

Navngivning uden dåb

Man navngiver et barn ved, at den ene forældre logger sig på www.borger.dk med MitID. Under "Familie og børn" finder man navngivningsblanketten, som udfyldes og signeres. Derefter modtager den anden forælder en mail med link til signering af ansøgningen.  Barnet er så ikke medlem af folkekirken. Der er intet til hinder for, at barnet senere kan blive døbt.