Årets gang i kirken

Jesus er central i kristendommen. Derfor handler de fleste af kirkeårets begivenheder om ham, ligesom kirkeåret er bygget op om hans liv. Kirkeåret er forskudt i forhold til vores kalenderår, det begynder 1. søndag i advent.

Advent er forventning og forberedelse

Kirkeåret tager sin begyndelse 1. søndag i advent, der ligger 4. søndag før juledag. Advent betyder ”komme”, og adventstiden er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Adventstiden har den violette farve.


I Herlev kirke har vi tradition for, at børn i kirken medvirker til at tænde det første lys i adventskransen ved Gudstjenesten 1. søndag i advent. Ved en Gudstjeneste i adventstiden har vi luciaoptog.

Jul

I julen fejrer vi Jesu fødsel her på jorden. Det, vi har set frem mod i adventstiden sker. Nu fejrer vi, at Gud har sendt sin søn til jorden, som han har lovet gennem profeterne.

Sct. Stefans Dag

Anden juledag kaldes Sct. Stefans dag og har fået sit navn efter den kristne kirkes første martyr, Stefanus. Stefanus blev stenet, på grund af sin tro på Jesus, som Guds søn.

Helligtrekongertiden

Perioden starter første søndag efter nytår, som er helligtrekongers søndag, og den slutter tre søndage før fastelavn. Helligtrekongers søndag handler om de vise mænd, der følger stjernen og finder frem til Jesus i krybben i Betlehem. Her bliver Jesus åbenbaret som hele verdens frelser. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst.

Septuagesima og Seksagesima

Den 9. og den 8. søndag før påske hedder Septuagesima og Seksagesima. Navnene kommer af latin og betyder den halvfjerdsindstyvende og den tresindstyvende, underforstået det latinske ”dies”, som betyder dag. Det er dagene frem til påske, som tælles.
Navngivningen af de to søndage viser, hvor vigtig påsken er som kristen højtid. Den er omdrejningspunkt for hele kirkeåret. Alle søndage og helligdage fra Septuagesima søndag til sidste søndag i kirkeåret fastlægges ud fra påskesøndag, som hvert år falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
 

Fastetiden og Fastelavns søndag

Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen, og den er en forberedelsesperiode frem til påskens begivenheder. Den indledes med fastelavns søndag. I kirken hører vi om Jesus’ dåb, som i Bibelen markerer begyndelsen på hans mission. Den mission, som ender med hans korsfæstelse og død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvordan Jesus efter sin dåb opholdt sig i ørkenen i 40 dage, hvor han fastede, og blev fristet af djævelen. Kirkeårets fastetid afspejler Jesu egen faste og fristelsestid, og symboliserer en åndelig styrkeprøve.

I Herlev kirke har vi tøndeslagning efter Gudstjenesten fastelavns søndag.

Mariæ bebudelses dag

Mariæ bebudelses dag, er den dag, hvor Maria af englen får budskabet om, at hun skal være mor til Guds søn.

Påske

Påsken strækker sig over en dramatisk uge. Fra Palmesøndag, hvor Jesus ridder ind i Jerusalem og hyldes som konge -  over den sidste nadver Skærtorsdag og korsfæstelsen Langfredag -  til kulminationen Påskedag, hvor Jesus opstår og dagen efter viser sig for sine venner og disciple.

Palmesøndag

Jesus ridder ind i Jerusalem på et æsel, mens han bliver modtaget af en tiljublende folkemængde med palmegrene.

Skærtorsdag

Jesus spiser påskemåltid sammen med sine disciple, og indstifter nadveren i forbindelse med dette måltid.  Derefter går de til Getsemane have, hvor Jesus bliver forrådt af Judas og taget til fange af soldaterne.

Langfredag

Jesus bliver forhørt, spottet og pisket. Til sidst bliver han ført ud til Golgata, hvor Han bliver korsfæstet. Før han udånder, siger Jesus: ”det er fuldbragt” og forhænget til det allerhelligste i templet, flænges. Jesu mission er fuldført, og vejen mellem os og Gud, er åbnet. Efter døden er indtrådt bliver Han lagt i en grav.

Påskedag

Jesus bliver levende og opstår fra graven. Kvinderne der tager ud til graven for at salve Jesu lig, bliver chokeret over ikke at finde Ham i graven. I stedet møder de Ham i levende live, og han viser sig for alle disciplene. Guds plan og påskens fantastiske beretning er fuldendt.

I ugen op til påske har vi i Herlev kirke en gudstjeneste med oplæsning af teksterne om Jesu vej gennem påsken.

Store Bededag

Bededag, som også kaldes Store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske. Dagen, som oprindelig hed ekstraordinær, almindelig bededag, blev indført i 1686.

Kristi himmelfarts dag

Her fejrer vi at Jesus steg til himmels. Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse.

Pinse

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de med Guds kraft kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. Pinsen er således den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Pinsen falder 50 dage efter påske.

Trinitatis

Vi har gennem højtiderne mødt Gud som Fader, Søn og som Helligånd. Trinitatis søndag bliver enheden mellem Fader, Søn og Helligånd markeret. 
Trinitatistiden er kirkeårets længste periode. Den begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent. Den kaldes også kirkens hverdag. Her bliver betydningen af de store højtider udfoldet. Det handler om hvilken betydning det har for os, at Gud gennem Jesus er blevet menneske, er død og opstået for os, og kalder os til et liv i tro og fællesskab med ham. 
Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.

Herlev kirke er indviet til treenigheden og vi fejrer Herlev kirkes fødselsdag trinitatis søndag. 
Vi afholder høstgudstjeneste i trinitatistiden, hvor børnene bærer frugt og korn ind i kirken, og hvor konfirmanderne, synger for os.

Allehelgens dag

Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer. 

I Herlev kirke bliver navnene på dem der er bisat eller begravet af kirkens præster i årets løb, læst op.