Lyt til prædikenen

Matthæusevangeliet 25,31-46

Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«   

Lad os bede!

Herre, Jesus Kristus, Du er herlighedens konge, tak fordi netop Du kommer ved verdens ende og giver Din magt til kende, og tak fordi det netop er dig der skal dømme os, Du der gav dig selv hen for os. Giv os en sådan tro til dig, at vi tror Dig som vor eneste befrier og Herre, så du må sætte frugt gennem vort liv Amen.

Gud med os

Det er i dag d. sidste søndag i kirkeåret, og dermed er vi i dag nået til vejs ende af vores kirkeår. Vores kirkeår er opbygget som en vandring med Jesus, hvor vi på denne vandring bliver ført gennem hans liv. Vi begyndte vandringen i adventstiden med at stifte bekendtskab med de forventninger der på baggrund af profetierne fra ”Det gamle testamente” var til at Gud skulle gribe afgørende ind i vores verden ved at sende sin søn til os. Til jul kunne vi fejre at disse profetier blev opfyldt i forbindelse med Jesus fødsel. _ også selvom vi på grund af corona ikke kunne mødes her i kirken.  Ved påske kunne vi mindes vi hans død og opstandelse, hvorigennem han ofrede sig for os og gav os livet i fællesskab med Gud. Kristi himmelfartsdag blev Jesus taget op til Faderen i Himlen, og til pinse hørte vi om hvordan Helligånden kom til disciplene, og udrustede dem til at udføre den opgave med at de skulle fortælle mennesker om ham, og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, som han havde givet dem. Pinsedag bliver Jesu disciple til hans kirke, den kirke som vi også er en del af, og er grunden til at vi sammen kan vandre gennem vores kirkeår sammen med ham. Derudover, stifter vi i trinitatis tiden også bekendtskab med Jesu undervisning, og beretninger om alt det han udrettede da han gik her omkring her på jorden. Alt sammen for at vi skal kende ham, og blive knyttet til ham.

Nu er vi så som sagt nået til vejs ende af et endnu et kirkeår, og hvilket budskab er det så, som vi skal høre her til allersidst på vej ud af kirkeåret? Et nærliggende bud på dette spørgsmål kunne være, at det skulle dreje sig om nogle gode vejledende råd, som vi kunne tage med os. Når vi skal afslutte noget, eller tage afsked med nogen, vil vi ofte vælge at give nogle gode råd med på vejen. Ja, ofte er det faktisk sværere at lade være. Hvis man f.eks. skal tage afsked med sit barn for første gang, fordi barnet skal flytte hjemmefra eller på en længere rejse, og derfor skal stå på egne ben, vil det være svært ikke at give nogle gode råd med på vejen. Husk nu at klæde dig varmt, så du ikke bliver syg, sørg for at få søvn nok, og husk at spise sundt og varieret, kan være nogle af rådene alt efter hvad det nu er der kan gøre en forælder mest bekymret. Og ring endelig hvis der er noget. Vi har også fået meget vejledning gennem kirkeåret indtil nu. Vi har hørt om hvad Gud har gjort for os, og hvordan han er kommet til os gennem Jesus, og vi har hørt Jesu undervisning om hvordan vi skal forholde os til denne viden. Så tips og gåde råd, har der altså været mange af gennem vores kirkeårsvandring, men her på kirkeårets sidste dag, er budskabet et andet, nemlig det at Jesus kommer igen. Og at han skal komme på en måde, så ingen er i tvivl om hvem han er. I herlighed med alle englene, hvor han skal sætte sig på sin trone.

Det at Jesus kommer igen, er netop en naturlig følge af kirkeårets budskab om, at Gud blev menneske, for at vi derigennem kan høre ham til. Allerede lang tid før Jesu fødsel, bliver det varslet hvilken betydning han kommer til at få for os. I forbindelse med hans fødsel, citerer evangelisten Mattæus, profeten Esajas med ordene: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. Gud med os, det er netop dette som det hele drejer sig om. Det er det som evangeliet fører til: At Gud er hos os, og vi er hos ham. Det er det der har været det gennemgående tema i kirkeåret, og det er også dette tema der er i centrum på den sidste dag. Gud er med os, og selve personificeringen af at Gud er med os, han elskede søn Jesus Kristus kommer til os igen, så derfor er vi ikke blevet efterladt og overladt til os selv. Det er også budskabet til disciplene i begyndelsen af apostlenes gerninger, hvor de står og kigger op mod det sted hvor Jesus forsvandt, ved hans himmelfart. Mens de står der, siger to engle til dem: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen.« Med dette perspektiv kunne de tage ind til Jerusalem, og udføre den opgave som Jesus havde givet dem. Deres møde med Jesus og Guds rige havde ikke kun været en kort inspirerende oplevelse, men en blivende relation med Gud, fordi Jesus er ”Gud med os”. Og det samme er tilfældet for os, fordi vores møde med Jesus, også fører Gud med os. Derfor er vores kirkeår ikke en etårig formiddagshøjskole, hvor vi for nogle spændende indblik i et stort menneskes liv, som vi nu afslutter, for at gå på jagt efter et nyt spændende emne. Nej, vi starter forfra, for at minde os selv om hvem han er og hvad han har gjort for os, og for at vise os nye sider af ham, så vi lever vores liv i troen på ham, så vi lever i forventningen til det som han vil give os i vores liv, og i forventning til at han skal komme til os igen.

Her møder vi ham som ham med magten og æren, fulgt af alle englene, hvor han skal indtage sin trone, som dommeren der skiller fårene fra bukkene, mellem dem der skal arve det rige der er beredt for dem, og dem der bliver afvist. Hvad er kriteriet her? Hvad er det der adskiller den en gruppe fra dem anden? Jo det er deres relation til Jesus. Den ene gruppe er dem han kender, den anden er dem han ikke kender. Det er fordi han er ”Gud med os”, han er vejen til Gud og Guds rige. Derfor har det en altafgørende betydning for os, at vi kender ham. Det er lige præcis derfor at vores kirkeår, er bygget op så kan lære ham at kende. Derfor skal vi høre om hvem han er og hvad han har gjort, så vi bliver fortrolige med ham, og lærer ham at kende. Han er Guds lys, der er tændt i vores verden, vores vej til Gud og hans rige. Derfor dette ensidige fokus. Jesus er vores mulighed, vores chance – Guds udstrakte hånd til os. Ham der skal dømme os, er ham der har ofret sig for os, og er gået i døden for os, netop for at vi skal komme ind i det rige som vores fader har beredt for os.

Men hvis det er troen på Jesus der fører os til Gud. Hvorfor står der så, så meget om gerninger i denne tekst? Jo, det gør der fordi disse gerninger, er kendetegn på troen på Jesus. Det er troens frugter. De havde ikke taget sig af Jesu mindste brødre, fordi de forventede at det var det der skulle frelse dem, derfor bliver de også overraskede og siger, hvornår har vi gjort alt dette? De vidste godt de havde gjort det, men havde ikke set forbindelsen til Jesus, selvom det var den der fik dem til at tage sig af hans mindste brødre. Vi ser heller ikke et æbletræ gå rundt og lede efter gode frugter, frugterne kommer fordi det er et godt træ, der står solidt plantet i jorden.

Vi ser gang på gang, hvordan Jesus identificerer sig med de svage og sårbare, og dem ellers ikke får stor anerkendelse. Han hjalp de syge og fremmede, han tog imod børnene og spiste med toldere og syndere. Fordi de raske ikke har brug for læge og fordi menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Derfor er han også forenet med de mindste af hans brødre, som han har givet sit liv for og som han har sendt med budskabet om ham.

Derfor er ”Gud med os” ikke bare noget som skal ske for os engang i fremtiden. Det er en realitet allerede nu. Sønnen er kommet til os og har kaldet os til sig. Derfor kan vi leve vores liv sammen med ham i troen på ham. Og derigennem er vi forenet med hinanden gennem han kirke på jorden.

Derfor må vi her på kirkeårets sidste dag, øve os på at leve i kærlighed til hinanden, men først og fremmest holde os til Jesus, fordi vi gennem ham tilhører den almægtige Gud. Gennem ham fyldes vi af Guds kærlighed til os, og vi bliver forbundet med hinanden og vokser i kærlighed til hinanden. Og vi kan leve vores liv i forventning til at han skal komme til os igen, og tager os med ind i sin faders rige.

Amen