Lyt til prædikenen

Lukasevangeliet 19,41-48

Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.  

Det der tjener til vores fred

Vi har her i Herlev kirke, flere billeder af Jesus, hvilket der jo ikke er noget underligt i fordi vi befinder os i en kristen kirke. Og når det hedder kristendomer det jo fordi det handler om Kristus. Derfor er det naturligt at have billeder af ham i kirkerummet, som kan hjælpe os til at fokusere på ham. Vi har et billede af hans fødsel, der viser os at han blev menneske, og vi har et billede af hans død som korsfæstet på kalkmaleriet over mig, der viser os at han ofrede sig for os. Og endelig har vi billedet over døren, der viser os at han tog tjenerens rolle på sig over for sine disciple, selvom han var deres Herre. Disse tre motiver er meget populære når Jesus skal gengives, derfor kan vi støde på lignende billeder af ham mange andre steder, også af andre kunstnere. Der findes også mange andre motiver af Jesus, som vi kan møde i kunsten og i kirkerne. Vi kan f.eks. møde ham som den gode hyrde, og som ham der tager imod børnene og dem der bærer tunger byrder. Det skyldes at Det Nye testamente rummer mange fantastiske beretninger om hvordan Jesus mødte mennesker, da han gik rundt her på jorden. Disse beretninger er inspirerende og opbyggende for vores tro, derfor er der meget at tage fat i, for en kunstner der vil afbillede Jesus. Og de forskellige motiver som vi kan opleve, er en stor gave til os, fordi de kan hjælpe os til at se nye sider af Jesus, som vi måske ikke før havde tænkt så meget på, og dermed kan de blive en stor opmuntring for os i vores kristenliv.

Et motiv som vi til gengæld ikke støder på så tit, når vi ser billeder af Jesus, er det vi hører om i dagens prædiketekst, hvor Jesus rydder templet, altså virkelig rydder det ved simpelt hen at smide de handlende ud. Det er ikke den måde vi er vant til at møde Jesus på. Og kan være svært for os at forholde os til Jesus der er vred og river ned i stedet for at være kærlig og bygge op, især når vi for nyligt kunne høre om hvordan Jesus selv i bjergprædikenen advarer os mod hvor giftig vreden kan være for os. Dog er Jesu vrede her ikke en vrede der udspringer af at han selv føler sig forbigået og forsmået, som det for det meste er i forhold vores vrede, men én det skyldes at der er gået noget galt i deres Gudsforhold. Der er noget der skal rettes op på, men alligevel er det ikke den side af Jesus vi oftest møder.

Men hvis vi tænker nærmere efter, sker det alligevel at Jesus gør noget andet end det der forventes af ham. F.eks. var hans mest betroede medarbejde fiskere, i stedet for lærde og ansete mennesker. Og når disciplene senere forsøger at give Jesus fred for børnene, lærer han os, at børnene skal være vores forbilleder i forhold til at komme ind i Guds rige. Og han vender sig mod dem der har viet hele deres liv til at følge Guds bud, og vælger i stedet at være sammen med dem som de andre forkaster. Eksemplerne er mange. Der er sider af Jesus, som det kan være svært for os at forholde sig til, hvis ikke vi har hørt om dem så mange gange, at udsagnene for os, mister den brod og provokation, som de havde i begyndelsen.

Men hvorfor gør han det? Hvorfor siger og gør Jesus noget andet, en det som vi forventer af ham? Hvorfor gør han noget andet end det der er Jesus-agtigt? Det gør han fordi han vil forandre noget hos os. Han vil skabe en forandring i vores forhold til Gud, og i forhold til vores medmennesker. Hvis vi kun hører på de mennesker som vi er enige i, og som kun siger det som vi forventer af dem, kan vi føles os trygge i deres selskab. Men vi kan samtidig være sikre på at vores mening og opfattelse vil være uændret, efter mødet med dem. Det er når vi bliver udfordret, at forandringerne sker. Når vi møder noget der ikke passer ind i den livsanskuelse som vi har dannet os, bliver vi nødt til at reflektere over det som vi oplever, og derved kan der opstå noget nyt. Og det er det som Jesus ønsker der skal ske. Han vil at vi skal vide hvad det er der tjener til vores fred. Han vil gøre os bevidste om hvordan det står til i vores forhold til Gud er, så får mulighed for at ændre det. Det vil han også her i Jerusalem. Han presser den dog lige en tand ekstra ved at blive fysisk

Spørgsmålet er så hvad det er der får Jesus til at drive de handlende ud af templet. Jo, det skyldes, at der er noget der er gået galt i forhold til deres Gudsdyrkelse. Begyndelsen har været fin nok. De har fået forskrifterne for hvordan de skulle ofre til Gud, for at have en Gudsdyrkelse efter hans vilje, og de havde lige siden fulgt disse forskrifter. Men undervejs er der sket det, at fokus er blevet flyttet fra at have en sand dyrkelse af Gud, til den profit man kunne få ud af handlen med offerdyrene. Så det der møder Jesus når han kommer ind i templet, er ikke oplevelsen af mennesker der så at sige har en andagtsstund sammen med Gud, men derimod mennesker der forsøger at gøre en god handel. Det handler pludselig om noget helt andet i Guds hus end det burde, uden at dem der er en del af det, måske egentlig ved hvordan forandringen er sket. Derfor må Jesus gøre dem opmærksom på hvordan det står til.

Spørgsmålet til os i forbindelse med denne beretning, må så være om det samme kunne ske for os? Ville Jesus også kunne rette sin vrede mod os. Det hurtige svar vil være nej. Vi er ikke jøder, så vi ofrer ikke til Gud, og skal derfor ikke købe offerdyr. Vi er lutheranere så vi ved at vi bliver frelst gennem det som Jesus har gjort for os, så vi ikke selv skal præstere noget. Men dette svar er måske når det kommer til stykket, en kende for hurtigt og letkøbt. For måske kan der ske det, at vi i vores liv kommer til at gøre Jesus så ufarlig, at vi ikke forholder os til ham i vores eget liv. Så der sker det at kærlige og barmhjertige Jesus, så at sige bliver et stempel som vi sætter på vores liv, i stedet for at være anledningen til vi, i stedet kommer til ham, og lever vores liv i troen på ham. Så vi kommer med konklusionen om at Gud elsker os, før vi når til angeren over vores synd og indser hvor meget vi rent faktisk har brug for ham.  

Det var det som den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer havde opmærksomhed på, da han i sin bog ”Efterfølgelse” fra 1937 skrev om den billige nåde over for den dyre nåde. ”Billig nåde er at forkynde tilgivelse uden bod. Billig nåde er dåb uden kirketugt, nadver uden syndsbekendelse, tilsigelse af syndernes forladelse uden personligt skriftemål. Billig nåde er nåde uden efterfølgelse, nåde uden kors, nåden uden den levende, menneskevordne Jesus Kristus.” Den billige nådes modsætning er den dyre nåde, der er dyr fordi den har kostet Guds søn sit liv. Den er den skjulte skat i marken, for hvis skyld et menneske med glæde går hen og sælger alt, hvad han har. Den er den kostbare perle, som får købmanden til at afhænde hele sin ejendom for at kunne betale prisen; den er Kristi kongeherredømme, for hvis skyld et menneske river det øje ud der forarger ham; Den er Kristi kald der for disciplen til at forlade sine garn og følge ham.

En anden gang, hvor jeg husker at have hørt om hvordan Jesus kommer ind og rydder det hele, var da en præst beskrev hvordan han mente at mange prædikener var bygget op, på daværende tidspunkt. De var bygget op som et ”V” hvor det hele bliver værre og værre for os prædikenen igennem, indtil Jesus til sidst kommer ind og rydder saloonen, som i en gammel cowboyfilm. Problemet ved denne prædikenopbyggelse kan være den at Jesus bliver adskilt fra vores liv og vores kampe. Det hele handler om vores liv og vores kampe og der hvor vi træder ved siden af, indtil Jesus til sidst kommer ind fra siden og gør en ende på vores lidelser. Men evangeliet handler jo netop om, at Jesus kom til os og blev en del af vores verden og vores liv, så vi kan vandre det sammen med ham. Derfor kan han være hos mens livet er svært for os. Han kan trøste os når vi mister modet, og han kan standse os, når vi får for travlt og derfor mister fokus på ham og det der er væsentligt her i livet.

Det der til gengæld er positivt i denne prædikenopbygning, er at det er Jesus der bliver afgørende. Det er ham der skaber forandringen for os. Det er ham der forsoner os med Gud. Det er ham der rydder…

Vi har brug for at møde baby Jesus, der viser os at Guds søn blev menneske. Og vi har brug for at møde den korsfæstede Jesus, der viser os at han gik i døden for vores skyld. Vi har også brug for at møde den kærlige og barmhjertige Jesus, der overbeviser os om at vi altid kan komme til ham, også selvom vi har trådt ved siden af og hvis alle andre vender os ryggen. Men vi har også brug for at møde Jesus, der lærer os at han aldrig er ligegyldig for os, men at han er vejen sandheden og livet. Ham hvis fars hus er et bedehus, hvor vi kan søge ham og få en ny begyndelse og hvile hos ham.  Amen