Lyt til prædikenen

Lukasevangeliet 14,16-24: Jesus sagde: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« 

Gud vil dele sin glæde med os

Jeg har taget et billede med af Herlev Kirke, hvor jeg har skrevet Guds invitation til os, i kirkens døråbning. Det har jeg gjort for at understrege dagens tema, at Gud inviterer os til fest. Det at være kirke handler om, at Gud vil være sammen med os, og have os med til sin fest. Det er derfor vi samles her i kirken til gudstjeneste.

Man kan se at det er Herlev Kirke der er på billedet, ud fra stenene, lamperne og uret på tårnet. Og så alligevel ikke, for dette billede ligner Herlev kirke, men er det ikke. For jeg har trukket i billedet, for at få døren stor nok til at kunne skrive i den, og klemt tårnet sammen for at få det med på billedet. Sådan så det ud inden jeg gik i gang. Man kan også diskutere hvad der egentlig skal til, for at et billede viser Herlev kirke. Skal det vise kirken udefra, eller indefra, eller skal det være et billede af de ansatte eller menigheden? Hvornår afspejler billedet helheden, og hvornår er det kun en lille og utilstrækkelig del af virkeligheden?

De samme overvejelser gør sig også gældende i forhold til vores guds-billede, altså den måde vi ser Gud på. For hvis det kun viser en lille del af virkeligheden og giver os et forkert billede af hvem Gud er, får vi et forkert forhold til Ham. Det er altafgørende at vores guds-billede afspejler hvem Gud er, fordi det har en grundlæggende betydning for vores tilgang til ham. Hvis vores guds-billede er tillidsvækkende, giver det os frimodighed til at opsøge ham, men hvis det derimod er strengt og afskrækkende, vil vi frygte Ham og være bange for at opsøge Ham.

Vi mennesker har mange forskellige guds-billeder, og dermed også mange forskellige måder at forholde os til Ham på:

Nogle mennesker har slet ikke et guds-billede, fordi de mener at Han ikke findes, fordi Han er noget som vi mennesker selv har fundet på. Derfor giver det ingen mening for dem at forholde sig til ham.

For andre er Gud er én eller noget der er større end os, men samtidig én som vi ikke kan sige ret meget om. Han er den der står bag ved det hele, som har givet os de rammer som vi skal leve vores liv under, men han har selv trukket sig tilbage og har overladt til os selv hvordan vi skal håndtere livet. Det grundlæggende i dette guds-billede er dermed, at Han er fraværende.

For andre igen, er Gud en overdommer der er placeret højt oppe i himlen, så han kan holde øje med alt det som vi gør forkert. Han er parat til at straffe os for vores mindste fejltrin. Dette guds-billede mødte jeg i min barndom, gennem en kristen børnesang: ”pas nu på lille øje hvad du ser, for din far i himlen ser alt som på jorden sker, pas nu på lille øje hvad du ser.” Og man kan stadig møde det af og til, i nogles beskrivelser af kirke og kristendom. Disse beskrivelser kan komme fra mennesker der selv er opvokset i det som de beskriver som et missionsk hjem, hvor beskrivelsen kan lyde noget i retning af: ”Det var så mørkt og strengt, og handlede kun om, at man skulle bøje hovedet, og erkende ens synder.” 

Til dette, er der det at sige, at vi skal passe på med at forsimple vores guds-billede, så vi kommer til at udelade afgørende sider af ham, og gør vores billede af Ham ensidigt.  Hvis vi gør det, forvrænger vi vores guds-billede, så det bliver direkte forkert. Vi skal også passe på ikke at blande vores guds-billede sammen med den måde som vi kristne indimellem kommer til at handle på. Det er afgørende i vores forhold til Gud, at vi har den rette forståelse af hvem Han er. Derigennem ved vi hvordan vi skal forholde os til Ham.  

Men heldigvis er vi ikke overladt til os selv i vores søgen efter en sand erkendelse af hvordan Gud er. Gud har vist sig for os gennem Jesus og vi har fået bibelen til at hjælpe os. Ved at fordybe os i dens beskrivelser af Gud, møder vi de forskellige sider af hvem han er. Derfor må vi igen og igen at fordybe os i bibelens beretninger, for at få åbnet vores øjne for nye sider og aspekter af hvem Gud er, eller for at blive mindet om noget som vi egentlig godt vidste i forvejen, men havde brug for at få genopfrisket.

En mand der vidste hvor vigtigt det er for os at fordybe os i Guds ord, var den første præst ved Herlev kirke, efter den blev selvstændig og adskilt fra Gladsaxe kirke, Albert Emil Nielsen Westhausen. Han måtte stoppe som præst ved kirken, fordi han blev svækket af både nedsat hørelse og nedsat syn. Men det fortælles om ham, at man senere ofte kunne støde på ham på gaderne, og i toge og sporvogne, hvor han uddelte sine såkaldte ”præstepiller”. Disse ”piller” kunne ikke spises, men skulle derimod optages i kroppen ved at læses, fordi de var skriftsteder der var skrevet på et stykke pap. Westhausen uddelte sine ”præstepiller” med ordene: ”tag den 3 gange om dagen, så skal De erfare virkningen.” Guds ord virker og kan forandre os. Denne mulighed skal vi tage imod.

Med sin lignelse her viser Jesus os en anden side af Gud, end den strenge overdommer. Han beskriver Gud som en mand der vil holde fest, og derfor inviterer en masse mennesker, til at være med til hans fest. Når man inviterer til fest, er det fordi der er noget man gerne vil dele med dem som man inviterer. Det kan være en fødselsdag, dåb, konfirmation, bryllup, jubilæum eller bare en sommerfest, hvor man vil nyde selskabet af sin familie og venner. For nylig var der en fodboldklub, ikke langt herfra, der vandt det danske mesterskab i fodbold. Det resulterede i en kæmpe fest, hvor rigtig mange mennesker samledes for at fejre mesterskabet. Efter kampen, da mesterskabet var i hus, kunne man igen og igen høre ledere, trænere og spillere sige: dette mesterskab er for fansene, samtidig med at de talte om hvor stort det var for dem at være en del af noget der betød så meget for så mange mennesker. Det, at man ikke havde haft tilskuere i en periode, og pludselig fik det igen, satte en tyk streg under, at det at vinde en fodboldturnering, ikke kun betød noget for spillerne på banen, men for mange andre. Det var vigtigt at kunne samle alle til fest, så man kunne dele den fælles glæde med hinanden.

Når Gud inviterer os til fest, er det også fordi han vil have at vi skal være en del af alt det der tilhører ham. Han ønsker at vi skal lære ham at kende, og opleve hans storhed magt og herlighed, for at Han kan dele sin glæde med os. Det som han har gjort gennem Jesus, handler om os. Det er det som bibelen handler om. Gud ønsker ikke at være en fjern Gud på afstand af os, men han vil glæde sig og holde fest med os. Og er et festmåltid ikke et fint billede? Kan man forstille sig en bedre måde at være sammen på, end til et festmåltid? Jeg kender i hvert fald flere, også her i kirken, der får lys i øjnene, når de fortæller om en god middag som de har været til. Dette lys, er et fint billede på det som Gud vil dele med os.

Derfor er det heller ikke ham der afviser os, fordi vi ikke lever op til hans krav. Manden der indbyder til fest i lignelsen, kunne have sagt til de indbudte: Jeg vil alligevel ikke have jer med til min fest, fordi jeg føler at vi gledet fra hinanden. Jeg kan ikke holde fest sammen med jer, når jeg ikke føler at jeg kender jer og har jeres tillid. Nej, den måde som han gennem sin tjener møder de indbudte på, er gennem invitationen: kom alt er gjort klart til fest. Derimod er det de indbudte, der har købt mark, okser og er blevet gift og dermed har alle undskyldningerne parat. Det er ikke noget helt vildt ekstraordinært der gør at de ikke kan komme med til hans fest, det er de ting der hører livet til. Det er deres liv der tager alt deres tid, og får dem til at afslå invitationen. Eller også er det bare dårlige undskyldninger.

Når en fodboldklub vinder et mesterskab, kan man vælge at spørge om dem der er med til fejringen, er ”rigtige fans”? Var de også med i den svære tid hvor man ikke vandt? Men man kan også bare vælge at glæde sig med dem som vil være med til festen. Det er denne måde Gud møder os på, i forhold til sin fest. Han vil dele sin glæde med dem der vil glæde sig med Ham. Derfor sender han sin tjener ud igen og igen for at invitere mennesker til hans fest. Og selv om han må bevæge sig længere og længere væk fra de først indbudte, betyder det ikke at han siger til tjeneren, at han kan tage let på sin opgave. Han får ikke besked på at stille sig op på torvet og invitere dem der hører det, og så derefter lade det være op til dem om de har hørt det eller ej. Nej, han siger gå længere ud for at finde mennesker som du kan invitere med til min fest. Og nød dem, plag dem om at komme til min fest, så mit hus kan blive fyldt. Få nu alle med.

Jesus viser os i dag en Gud der plager. Han bliver ved med at invitere os med til sin fest. Han kalder og siger: Kom nu, kom og vær med. Det gør han fordi han vil dele sin glæde med os.

Vi har brug for dette aspekt i vores guds-billede, for at vi kan møde Gud som ham der vil os, og inviterer os med til sin fest. Derfor har vi brug for igen og igen at se hvad bibelen lærer os om hvem Gud er.

Amen