Lyt til prædikenen

Joh. 15,26-16,4

Gud udruster og opbygger os

Det er svært at spå, især om fremtiden. Dette citat bliver ofte tillagt Storm P, men kan angiveligt også stamme fra mange andre, hvis man ser nærmere efter. Og det er der vel egentlig ikke noget at sige til, fordi citatet har noget meget logisk og fornuftigt over sig, så det næsten får os til at nikke samtidig med at vi hører det. Hvis vi har gjort os erfaringer med at forsøge at forudsige vejret, resultatet af en fodboldkamp, eller noget helt tredje, ved vi, at det er en svær disciplin at forudsige fremtiden. Men hvis det ikke handler om fremtiden, er der vel på den anden side ikke tale om at spå. Men der er én der kan se ind i fremtiden, nemlig Jesus. Han kender den fremtid som vi går i møde, ligesom han kender den som hans disciple står foran. Derfor kan han vejlede dem og forberede dem på det som de kommer til at møde, ligesom han gør her i dagens prædiketekst.

Men det som Jesus her stiller sine disciple i udsigt, er så at sige ingen dans på roser. Han kan ikke beskyldes for at male et skønmaleri op, hvor han lover at solen altid vil skinne på dem. Han fortæller dem, at de vil blive udelukket fra synagogerne. De kan altså ikke få lov til at dyrke deres tro der hvor de har været vant til at gøre det, fordi de har valgt at følge Jesus. Og her er vel at mærke tale om mennesker, der har valgt at bruge hele der liv, på at finde Gud og lære ham at kende. Derfor har de forladt alt for at følge Jesus. Ovenikøbet fortæller Jesus dem så, at der også vil komme en tid, hvor folk mener at de følger Guds vilje ved at slå dem ihjel. Det er det vi ser ved Stefanus død. Det er alvorligt det her.

På samme måde, er det som Jesus stiller os I udsigt hvis vi vil følge ham, heller ikke en fremtid uden modgang. Vi kan så indvende, at de var mere kontante og gik mere drastisk til værks på Jesu tid. Men sagen er den, at Jesus og dem der har valgt at følge ham, også møder modstand i vore dage. Der er stadig mennesker der bliver forfulgt fordi de tror på Jesus. Og mange ser skævt til dem der i vores moderne tider, vælger at tro på Gud. I 1979 beskriver sangeren Bob Dylan i sangen ”I believe in you” ”Jeg tror på dig” om den modstand han møder fordi han tror på Jesus. Han beskriver hvordan folk spørger til hvordan han har det, og om hans kærlighed til Jesus er ægte, og om hvordan han kan være sikker på at han kan klare mig igennem.  De ser på ham og rynker på næsen. Og han slutter første vers med at synge: ”De vil ikke have, mig her, fordi jeg tror på dig” Og reaktionerne var da også voldsomme, da Bob Dylan pludselig begyndte at synge om Jesus. Jeg hørte for nylig en optagelse, med en mand der efter koncert udtaler: Det var ikke det her jeg kom efter. Jeg ville høre rock, og så synger han gospel. Hvis jeg ville til gudstjeneste var jeg gået i kirke.

I dagens Danmark har vi både ytringsfrihed og religionsfrihed, så vi kan sige hvad vi vil, og tro på hvem vi vil. Alligevel kan vi også opleve at møde modstand, fordi vi har valgt at tro på Jesus. For sagen er at det faktisk er nemmere at give udtryk for hvad man mener, end det var tidligere. Den teknologiske udvikling, har givet os muligheden for at gøre det meste af verden opmærksom på hvad man mener. På Facebook kan man ved at klikke på et enkelt tegn give sin sympati til det som andre skrevet. Ved f.eks. at trykke på den opretstående tommelfinger kan man tilkende give at man synes godt om det man læser.  Det er der mange der benytter sig af, og man kan også give udtryk for andre følelser.

I den seneste tid er der så kommet en del kirkelige annoncer på Facebook, en ny og smart måde at få evangeliet ud på. For nylig så jeg en annonce fra noget der hedder Biblegroups today, et firma der tilbyder bibelstudiemateriale, for at få mennesker i dag til at læse i bibelen. Under deres annonce var denne emoji blevet brugt (Vrede). Her havde en eller flere valgt at give udtryk for at de ikke synes om, at støde på den annonce på Facebook, og havde valgt at udtrykke deres vrede. Man kan altså sige og tro hvad man vil, men samtidig kan man også opleve, at folk ikke bryder sig om ens valg, når man vælger at følge Jesus. Både på disciplenes tid, i 1979 og i dag.

Spørgsmålet er så om modstanden er så alvorlig, at alt det med Jesus kan være lige meget? Bob Dylans svar i sangen er nej. I andet vers beskriver han hvordan de viser ham døren, fordi han ikke er som de vil have at han skal være. Det resulterer i at han pludselig befinder sig alene, langt væk fra sit hjem. Men til dette siger han: jeg er ikke alene, fordi jeg tror på dig. Det som Jesus giver ham, betyder altså mere for ham, end frygten for de andres, modstand. Det samme gjorde det også for disciplene der gik på Jesus befaling. Og Jesus vælger også at sende sine disciple ud i verden, selvom han ved at der venter dem modgang. Det gør han, fordi han ved, at han vil være med dem.

Jesus siger til disciplene, at dem der forfølger dem, gør det fordi der hverken kender Jesus eller faderen. Når vi så på den anden side skal blive hos Jesus, selvom vi vil møde modstand, er det fordi vi, når vi kender ham, og derigennem også kender faderen, kender Gud. Jesus bringer Gud ind i vores liv, derfor skal vi ikke lade nogen trække os væk fra ham.

Ud over at Jesus her viser os, at han har en indsigt i fremtiden, som vi ikke selv besidder, viser han også både en indsigt og en omsorg for dem der hører ham til. Han har taget sig af sine disciple og ført dem frem til denne dag. Nu er tiden så inde til at forberede dem på den fremtid som de går i møde. Det var ikke nødvendigt at sige alt dette til dem fra begyndelsen, fordi han var hos dem, men nu er tiden inde.  Jesus ønsker ikke at give os en større opgave end vi kan klare, men vil sørge for at vi er parate til vores opgave, når vi står over for den. I filmen karatekid, som jeg så engang i min barndom, vil hovedpersonen lære karate. Han finder sig en god læremester, som kan vise ham hvordan han skal gøre. Og han er virkelig klar. Han tripper for at komme i gang med at kæmpe, så han kan overvinde sine modstandere. Men til hans store skuffelse sætter hans læremester ham til noget så kendeligt som at polere biler, en hel masse biler. Han viser ham hvilken bevægelse han skal bruge for at polere bilerne. Hovedpersonen er virkelig skuffet, fordi han ikke vil polere biler, men slås, han vil lære karate. Men han gør alligevel hvad hans mester siger, fordi han har lovet ham det. Da han så endelig har arbejdet sig gennem alle bilerne, og får lov til at gå videre til den egentlige undervisning, viser det sig minsandten, at den bevægelse som han har gentaget igen og igen ved at polere biler, er den han skal bruge for at blive god til karate. Det der i første omgang så ud til at mesteren var ligeglad med sin unge elev, viste sig i stedet at være et eksempel på en klog læremester, der vidste at eleven ville tabe og blive nedbrudt hvis han blev sendt for tidligt i kamp, og derfor i stedet lærte ham ydmyghed og tålmodighed indtil han var klar. Det er den samme omsorg som Jesus viser for sine disciple. Han bygger os op, så vi er parate til den dag de skal stå på egne ben. Den dag disciplene mødte Jesus og spurgte om han var Kristus, kunne han have fortalt dem alt det de skulle gå igennem, hvis de valgte at følge ham. Så ville han så at sige have hat ryggen fri. Men i stedet sagde han, kom og se. Se hvor jeg bor, se hvem jeg er, lær af mig som mine disciple. For hans fokus var ikke at få ryggen fri, men i stedet det, at sørge for at de blev hos ham og lærte af ham. Det er det samme som han ønsker af os, at vi skal blive hos ham. Derfor kan vi også stole på, at han ikke sender os ud i en opgave, som vi ikke kan magte, men vil passe på os og udruste os.

Når Jesus siger til sine disciple, at også de skal vidne om ham, fordi de har været med fra begyndelsen, er det netop en tegn på den opbygning og udvikling som de har været igennem ved at være hans disciple og gå sammen med ham. Og denne opbyggelse og omsorg slutter ikke her. Han giver os talsmanden, Helligånden som kan åbne Guds mysterium for os og pege hen på Jesus, så vi bliver opbygget i troen på ham. Må vi overgive os til Gud i tillid til at han vil lede os og være med os på den vej vi skal gå, også når der er modstand og bump på vejen.

Amen