Lyt til prædikenen

Matthæusevangeliet 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« 

Lad os bede:

Kære hellige ånd, vi beder dig: Giv os at kunne se, hvad påsken rummer, så vi hylder Kristus. Amen

Den modsætningsfyldte konge

Nu er det nu, nu sker det, kongen kommer. Målet for Jesus har hele tiden været Jerusalem. Det er her han skal fuldføre den opgave han blev sendt til jorden for. Nu er tiden så inde til at han kan ride ind i byen, som den ventede konge. Jesu indtog i Jerusalem er opfyldelsen af den gammeltestamentlige profeti fra Zakarias bog, der er knyttet til denne dag, hvor der står: Se, din konge kommer til dig. Det er virkelig et historisk og helt afgørende øjeblik, som de mennesker der er til stede i Jerusalem denne dag, får mulighed for at opleve.

Men gad vide hvad de mennesker der befandt sig i den store folkeskare og så Jesus egentligt har tænkt? Nogle var helt tæt på, så de kunne røre Jesus, mens andre har opholdt sig på afstand lidt i baggrunden. Det er oplagt, at nogle har kædet Jesu indtog sammen med Zakarias profeti, ligesom Jesus selv gør ved at ride ind i byen på et æsel.  De har formentlig tænkt: ”endelig, nu sker det som vi har drømt om og ventet på.” Men der har måske også stået nogle i mængden der har tænkt: ”hvorfor kommer kongen ridende på et æsel, på et trækdyr? Kunne han ikke have fundet noget lidt mere mægtigt? Er det det her som vi har ventet på gennem så mange år?”

Og hvad tænker vi, når vi i dag igen hører om Jesu indtog i Jerusalem? Det er svært ikke at læse de efterfølgende begivenheder ind i beretningen. Når vi hører om at Jesus rider ind i Jerusalem og bliver tilbedt som konge, er der absolut intet der tyder på at tilbedelsen af ham er halvhjertet. Han får virkelig en konges modtagelse. Men han rider på et æsel i stedet for en hest. Vi kender rytterstatuer, hvor kongen sidder mægtig og tronende til hest, men der findes mig bekendt ikke en tradition for æselrytterstatuer af konger. Det er bare ikke det samme. Samtidig ved vi, at hans discipelgruppe om få dage vil gå i opløsning, fordi de er bange for at ryge med i faldet sammen med ham. Han er alene i bønskampen i Gethsemane have, og kort efter bliver han forrådt af én af sine nærmeste og taget til fange af romerne. Efterfølgende bliver han hånet, ydmyget, pint og slået ihjel. Set i dette lys kan indtoget i Jerusalem let få et skær af ”Kejserens nye klæder”, hvor alle er begejstrede over at være vidner til noget storslået, men hvor det som man begejstres over, ikke er det som det giver sig ud for. Da jeg for længe siden gik i en kristen ungdomsforening i min hjemby, deltog der også nogle lokale rødder i møderne. En af dem havde en aften taget en øl med til møde og sad med den fremme bag lederen af ungdomsforeningen. Det var ikke lige det man plejede at gøre til disse møder, derfor grinte vi andre lidt forlegent over dette optrin. Lederen, troede at vi grinte fordi han havde sagt noget sjovt, og grinte derfor sammen med os. Det resulterede i en umiddelbar munter stemning, men den muntre stemning dækkede over, at han blev ført bag lyset. Han vidste ikke hvad der foregik omkring ham. Er det det samme der sker i forbindelse med indtoget i Jerusalem? Bliver Jesus ført bag lyset, så han fremstår som en mægtig konge, mens han i virkeligheden ikke er mægtig, men nærmere afmægtig når det kommer til stykket? Det er let komme til at se indtoget i Jerusalem i dette skær, hvor det kommer til at fremstå som et teaterstykke, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Men det er ikke det der er tilfældet her. For Jesus er ikke blevet ført bag lyset. Tværtimod, har han en indsigt og et klarsyn om det der skal ske, som ingen anden har. Han ved hvad han rider ind til. Han er bevidst om, at han skal opfylde det som profeterne har skrevet om ham. Derfor giver han klare instrukser til sine disciple om hvordan de kan låne det æsel som han skal ride ind i Jerusalem på, ligesom han også nogle dag senere instruerer dem i hvordan de skal forberede fejringen af påskemåltidet. Han rider så at sige ind i byen med åbne øjne, fuldt bevidst om hvad der venter ham.

Og Jesus er kongen. Tidligere ville han ikke have at folk skulle kalde ham konge. Ved forklarelsen på bjerget og ved helbredelserne, bad han om at det blev holdt skjult at han er Guds søn, og for bare 14 dage siden kunne vi i prædiketeksten høre om hvordan Jesus trækker sig væk fra skaren, da det går op for ham, at de vil tvinge ham med sig og gøre ham til konge. Men i dag er sagen en anden, nu er tiden inde til, at han skal opfylde profetien, og træde frem som konge. Og det er derfor det han gør.

Men hvordan er Jesus så som konge? Jo, han er retfærdig og sejrrig, men han også sagtmodig og ydmyg. Jesus er kongen der sejrer, men han gør det på en anden måde, end den vi normalt forventer at en konge skal sejre på. Kongen fra Gud, skaffer forsoning og sejr over døden og alle onde magter gennem sin egen lidelse og død. Han ofrer sig. Han er ikke kongen der skræmmer alle omkring sig med sin enorme magt og brutalitet, for at sikre sig at alle frygter ham, så han kan beholde magten. Han er ikke kongen der slår alle sine fjender ihjel, og lader sine undersåtter lide, for at skaffe penge til at føre krig og bygge slotte. I stedet går han selv i kamp for at vinde sejren for os. Han lider selv i stedet for at vi skal lide. Han er kongen når han sveder blod i Getsemane. Han er kongen når han tortureres og når han råber ”Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Han er den sagtmodige konge der ydmyger sig og bliver lydig til døden på korset. Derfor er inskriptionen ”Jesus fra Nazaret, jøderne konge”, der blev sat på hans kors langt mere sand, end nogen kunne ane den dag.

I dag, palmesøndag skal vi stille os op i skaren der råber hosianna, og priser Gud fordi han har sendt sin konge til os. Og så skal vi følge Jesus gennem alle begivenhederne i påskeugen, fra hans sejrrige indtog over måltidet, svigtene, bønskampen, afmagten, lidelsen, døden, til opstandelsen og sejren. For herigennem ser vi hvordan Gud gennem Jesus, har opfyldt de løfter han har givet os gennem profeterne. Og samtidig lærer vi Jesus at kende, ved at se hvad han var villig til at gå igennem for vores skyld. Herigennem lærer vi hans sindelag at kende, som Paulus beskrev det gennem Fillipperbrevshymnen, som vi hørte før. Jesus tænkte ikke på sit eget, men ydmygede sig og påtog sig tjenerens rolle, for vores bedste. Det er denne kærlighed som vi lever af. Og det er det sindelag som Paulus lærer os skal være vores forbillede i vores relation til hinanden.

Når vi går gennem vores livs vandring, kommer vi også til at gå gennem lidelse, som Jesus gjorde i påsken. Det hører livet til, at der både er glæder og velsignelser, og modgang og kampe der skal kæmpes. Men vi kan tage Jesus med på vores livsvandring, fordi vi er blevet forbundet med ham gennem dåben. Derigennem får vi påskens livsmønster ind i vores liv, så vi begynder med glæden over budskabet om at kongen er kommet til os.  Og derfor ved vi, at vi går mod opstandelsen, også når vi går gennem de trængsler som vi må gå igennem i vores liv. Vi har befrielsen foran os, og vi har den sagtmodige konge, der har banet vejen for os, med.

Amen