Lyt til prædikenen

Matthæusevangeliet 3,13-17

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«  

Det er fordi Jesus er den han er,

at du og jeg kan blive nye mennesker

Vi befinder os i dag, fastelavns søndag foran fastetiden, der er en forberedelsestid på 40 dage, frem til påske. Ved at afstå fra mad, kan man bruge fastetiden til at fokusere og fordybe sig. Man kan bruge tid på bibellæsning og bøn, og man kan reflektere over sit liv og sit gudsforhold. Nogle vælger også at bruge fastetiden til at holde en pause, fra nogle af de ting der fylder meget i hverdagen, netop for at frigøre noget tid, så man kan skabe et rum, hvor man får mulighed for at beskæftige sig med det som man ellers har svært ved at finde tid til i hverdagen. Og hvis vi tænker efter, er der mange ting i vores hverdag, der kan tage vores tid, som f.eks. telefonen, kalenderen eller de tv-serier vi gerne vi have set. Kender I ikke det, at man har noget som man gerne vil bruge mere tid på, men som man ikke rigtig kan finde tid til i hverdagen? Sådan kan vi også have i forhold til Gud. Vi kan spørge os selv, hvorfor vi ikke bruger mere tid på at bede? Eller mere tid på at læse i bibelen? Netop derfor er det godt, at have en anledning til at stoppe op, mærke efter og se sig omkring, for at blive bevidst om hvor man er i ens liv, lige nu, og have tid til det, som man ellers mangler tid til. Fastetiden er en sådan anledning. Den er en tid, hvor vi kan se under overfladen, og finde ud af hvordan det egentlig står til. Vi kan tage et kig bag masken, for at bruge fastelavnssprog.

Men alt dette, er først fra på onsdag, askeonsdag, der er den første dag i fastetiden. I dag, fastelavnssøndag befinder vi os i fastelavnstiden, som jo egentlig er det modsatte af fastetiden, selvom de to er dybt forbundne. Her giver vi den så at sige gas, med en fest, for en sidste gang, at nyde det som vi giver afkald på i fastetiden. Det gamle navn for dagen er flæske søndag, fordi man her spiste det kød man ikke spiste i fastetiden. I dag kan man også klæde sig ud og være konge og dronning, eller lige det man har lyst til. Og jeg tænker, at det faktisk er en ret god idé med denne vekselbevægelse, hvor man både giver plads til de ting man kan nyde og glæde sig over i livet og plads til at man kan lege og drømme, samtidig med at man også indimellem trækker sig tilbage, bliver alvorlig og fordyber sig, så man ikke mister pusten, i den fart som livet også kan have. Livet er en gave, derfor skal vi både nyde det, men også have os selv med mens vi lever det, så alt i vores liv ikke bare sker af sig selv, uden vi rigtig ved hvorfor. Derfor er det godt, både at give plads til fart og fest, og til eftertænksomhed.

Prædiketeksten i dag handler om Jesu dåb, hvor han bliver døbt af Johannes. Og ligesom det er tilfældet for fastelavns søndag, er omgivelserne for Jesu dåb, også bod, forandring, og en ny begyndelse.

Johannes døberen der døber Jesus, afstod selv fra den luksus som livet kan tilbyde, ved at leve et simpelt liv i ørkenen. Han bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, han spiste græshopper og vildhonning, og han forkyndte forandring gennem omvendelse og dåb.

Og de mennesker der kom ud til ham i ørkenen, søgte netop dette, en forandring, en ny begyndelse. De ønskede at gøre noget for at deres liv skulle blive anderledes.

Og for Jesus selv, ventede også en hård periode med 40 dages faste frem til djævelens fristelse af ham.

Men ligesom fastelavns søndag adskiller sig markant fra den efterfølgende fastetid, adskiller Jesu dåb sig også markant fra sine omgivelser. For Jesus har ikke brug for at døbes med en omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Han skal ikke forbedre sig og have en ny begyndelse, for han er Guds søn, og er derfor uden synd og fejl. Han behøver ikke at bilde sig selv ind, at det hele bliver bedre i morgen, som vi kan gøre det, når det ikke går som vi havde håbet. Derfor undrer Johannes sig også, da Jesus kom til ham, og han siger til ham: Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, det er helt forkert at du kommer til mig. Men Jesu dåb er anderledes, for den handler ikke om hvem Jesus kan blive, men derimod er den en afsløring af hvem han allerede er. For selvom han ikke har været klædt ud indtil nu, bliver det her afsløret hvem han virkelig er, fordi det er nu, at han skal udføre den tjeneste han kom til jorden for at udføre.

Derfor skal alt det som Jesus gør herefter, ses i lyset af det der sker ved hans dåb. Alt hvad han siger og gør, hans død og opstandelse, skal ses i lyset af, at han er Guds søn. Han kan tage vores synd på sig gennem påskens begivenheder og give os livet med Gud, fordi han er Guds søn. Derfor er Jesu dåb ikke et fremmedelement i omgivelserne med bod, tilgivelse, omvendelse og en ny begyndelse. Det er på grund af den at vi over hovedet har mulighed for at møde Gud gennem vores egen dåb, og få en ny begyndelse med ham.

Og derfor kaster Jesu dåb også sit lys over fastetiden, som ligger foran os. For hvis formålet med fastetiden kun var at lære nogle metoder der kan give os overskud og kontrol over livet, så vi bliver perfekte mennesker, ville den mislykkes og falde til jorden med et brag, fordi projektet er umuligt. For vi mennesker er ikke perfekte, vi er ikke retfærdige og uden synd, så vi bare lige skal lære hvordan man gør. Vi kan ikke.

Men det kan Jesus, og derfor kan han give os det som vi ikke selv formår, han kan give os tilgivelsen af vores synd, og derigennem en ny begyndelse med Gud. Derfor begynder fasten med Jesus dåb, hvor Gud selv erklærer, at Jesus er hans søn, og den fører frem til hans død og opstandelse i påsken. Fasten handler om Jesus. Her får vi mulighed for at få indsigt i hvem vi selv er, men også hvem Jesus er, så vi søger ham og lader ham komme til orde og påvirke os. Derfor behøver vi ikke at afvise fasten, med begrundelsen i at den alligevel ikke virker. For den er en anledning til at vi kan bruge tid på at få indsigt i hvor vi selv er i vores liv. Og vi kan fordybe os i hvem Jesus er, og hvad han har gjort for os. Og så kan vi forene de to spor, så vi lever det liv vi fik sammen med ham, gennem vores egen dåb. Det er sådan fasten virker.

Amen