Lyt til prædikenen

Matthæusevangeliet 17,1-9 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« 

Lad os bede:

Himmelske far, vis os din søn, så vi hører ham.

Herre Jesus Kristus, vis os faderen, så vi kender Ham

Amen

Når brikkerne falder på plads

Hjemme hos os er Vibeke og Frida for tiden optaget af at lægge puslespil. Det er en hobby som vi lægger mærke til, fordi den kræver sin plads på vores spisebord. Umiddelbart synes jeg, at puslespil er en lidt pudsig ting, at give sig i kast med. For hvorfor skal man gøre tingene sværere end de er. Hvis man vil have et pænt billede, er det jo mere nærliggende, at vælge et der er helt, end et som nogle har skåret i tusind stykker, med det resultat, at man må gennem store udfordringer for at samle det. Men når Vibeke og Frida, og mange andre med dem, alligevel bliver grebet af at samle puslespil, skyldes formentlig den tilfredsstillelse man oplever ved at løse en opgave sammen, og glæden ved, at brikkerne pludselig begynder at falde på plads, så der til sidst træder et færdigt billede frem, af det kaos som en bunke brikker på bordet, udgør.

Netop oplevelsen af, at brikkerne falder på plads og danner et nyt billede foran én, er også det som det handler om her i Helligtrekongerstiden, som er den tid på kirkeåret, vi befinder os i nu. Her bliver vi præsenteret for nye brikker til billedet af Jesus. Disse nye brikker er med til at gøre billedet af Jesus mere detaljeret og mere nuanceret, og dermed hjælper de os til at få et større kendskab til ham.

Det har lige været jul, hvor vi har kunnet fejre at Jesus blev født ind i vores verden. Og her hos os i Danmark, har vi tradition for at gøre meget ud af julefejringen, hvilket også giver meget god mening, fordi julen er en vigtig højtid for os kristne. Det er af altafgørende betydning for os mennesker, at Jesus blev født, fordi Gud gennem ham trådte ind i vores verden. Det er her Guds frelsesplan for os, tager sin begyndelse. Men ud over, at få at vide, at Jesus blev født, julenat i stalden i Betlehem, har vi også brug for at få at vide hvem han er. Vi skal vide hvad han indeholder for at forstå hvilken betydning han har for os. Og det er det som Helligtrekongerstiden, handler om.

1. s. e. helligtrekonger hørte vi om tolvårige Jesus i templet, som afslørede en dyb indsigt i alt det der har med Gud at gøre, og en stor forståelse for hans egen rolle i forholdet mellem Gud og os mennesker.

                      I søndags kunne vi høre om hvordan Jesus udførte sit første under, hvor han gjorde vand til vin, og dermed afslørede, at der er noget helt særligt ved ham. Her blev det tydeligt, at han har en magt som ingen anden.

Og i dag sidste søndag efter Helligtrekonger, falder brikkerne virkelig på plads for disciplene Peter, Jakob og Johannes. De oplever Jesus blive forvandlet, og stå skinnende foran dem, sammen med Moses og Elias, mens Gud selv erklærer at Jesus, er hans elskede søn. Moses og Elias repræsenterer Guds bud og Guds løfter gennem profeterne, og Jesus er opfyldelsen af begge, både budene og løfterne. Gennem ham bliver Guds vilje fuldbragt. Han opfylder budene, fordi han er Guds søn og uden synd. Og han opfylder dem for os, fordi han var villig til at gå den vej gennem lidelse og død, til opstandelsen, der var beredt for ham. Og derved opfylder han også Guds løfter til os. På grund af Jesus kan vi få det liv og fælleskab med Gud som han vil give os. Derfor er det selve kernen og hemmeligheden omkring Jesus, som her bliver åbenbaret for, de tre disciple. Alt det som det lille barn, der blev født julenat i Betlehem, rummer, bliver her afsløret og udfoldet. Det er stort at være vidne til, og derfor er Peter selvsagt begejstret for at være tilstede på bjerget på dette tidspunkt. Derfor foreslår han at bygge nogle hytter for at kunne fastholde den storslåede oplevelse.

Det som Peter, Jakob og Johannes her oplever, er noget som vi mennesker grundlæggende higer efter at opleve, nemlig forståelse og indsigt. Vi længes efter at få en indsigt, der giver os en dybere forståelse, så vi oplever at brikkerne falder på plads, og kaster et nyt lys over vores liv og vores omgivelser. Livet kan, både i vores eget liv og generelt i den verden vi befinder os i, ofte opleves kaotisk og uoverskueligt, derfor er det forløsende, pludselig at opdage en dybere mening med det.  

Vores eget liv forløber nogle gange som vi forventer det, mens det andre gange er uforudsigeligt og resulterer i, at vi bare må forsøge at følge med efter bedste evne.

Den generation som vi lever vores liv i, er en generation i fremgang, der udvikler sig hele tiden, og kommer frem til nye store opdagelser og opfindelser, men samtidig må vi også erkende at der stadig er mange områder, hvor vi mangler indsigt. Når nye opfindelser ser dagens lys, sker det ofte, at vi først meget senere bliver klar over følgerne og bivirkninger ved disse opfindelser. Vores livsvilkår er grundlæggende det, at vi må lære under vejs. Vi erkender stykkevis. Vi må lære hvordan vi skal leve vores liv mens vi er i gang med at leve det. Vi søger derfor en dybere forståelse af hvordan det hele hænger sammen, så vi bliver bedre rustet til at være mennesker. Derfor er trangen til at nå frem til forståelse, en trang der er dybt forankret i os mennesker, både når det drejer sig om at forstå livet og forstå Gud.

Og netop fordi vi ofte kan opleve vores tilværelse som kaos og uvished, sker der ofte det, at vi med næb og klør forsøger at holde fast i forståelsen, når vi endelig er kommet frem til den, ligesom Peter der forsøger at fastholde øjeblikket med Moses og Elias. Når man først har fundet meningen med det hele, ja så ønsker man at holde fast i den, så den bliver det grundlag man møder verden ud fra. Men det kan ofte resultere i at vi bliver ensidige og lukker øjnene fra andre sider af virkeligheden. Det er derfor at vi ofte kan møde udtrykkene ”at have set lyset”, eller ”være frelst”, på en alt andet end positiv måde. Hvis vi hører om én, at han eller hun er bare så frelst, ja så betyder det formentlig at vedkommende holder så hårdt fast i sin tilgang til livet, at der ikke er plads til, at andre vælger andre løsninger. Jeg har f.eks. mødt tidligere rygere der var meget uforsonlige over for rygning. Og hvis man har fundet den sunde livsstil, kan det ofte være med foragt over for dem der har valgt en anden. Den tidligere kamp, og den nyfundne frihed, fører ofte til nul tolerance og nul forståelse. Denne indstilling, skyldes at man har fundet noget der virker, men måske også at man er bange for at tage fejl, og derfor bliver uforsonlig. Sådan kan vi også have det i forhold til Gud og kristendom. Men er sandheden ikke den, at en virkelighed, hvor alt er faldet på plads og passer til mindste detalje, uden plads til tvivl, overraskelse og til at vi kan lære nyt, er en falsk virkelighed, fordi det er ikke vores vilkår som mennesker, at kunne gennemskue alt fuldt ud. Hvis vi påstår, at vi gør det, er der noget vi ikke fortæller.

Peter får da heller ikke lov til at blive oppe på bjerget i fuld forklarelse og forståelse, men må gå ned ad bjerget igen. Ned til en virkelighed med uvished tvivl og vantro. Derfor kan det også være nærliggende at spørge om det hele så ikke bare kan være lige meget, når han alligevel vender tilbage til det der var hans udgangspunkt? Betyder forklarelsen noget, når Peter skulle tilbage til hverdagen, og Jesus alligevel skulle ned og dø på korset? Her er svaret Ja! Den har en stor betydning. For Peter, Jakob og Johannes har fået en indsigt i hvem Jesus er, som de kan tage med sig ned af bjerget. En indsigt der kaster et nyt lys over den fremtid som de går i møde. Og samtidig går Jesus også med dem. Den indsigt som de har fået her på bjerget hjælper dem til at forstå Jesus, og hjælper dem til at holde sig til ham på deres fortsatte livsvandring.

Det som Jesu fødsel betyder for os, er at han bliver vores medvandrer i vores liv. Julen og Jesu fødsel betyder ikke, at Gud har smidt en bunke puslespilsbrikker ind i vores verden, som vi skal sætte sammen hvorved vi får det færdige billede af hvordan alting hænger sammen, så vi forstår alt og får svar på alt det som livet og verden indeholder. Derimod betyder de, at Gud bliver vores medvandrer og er ved vor side og kan følge os, både gennem vores livs glæder og store oplevelser og gennem dets udfordringer og kaos. Denne medvandrer er ham der kan føre os gennem livet hjem til Gud.

Men Gud giver os alligevel nogle brikker som vi kan bruge på vores vandring gennem livet. Og han giver os dem, når vi har brug for en opmuntring og en indsigt. Det er brikkerne til billedet af hvem Jesus er. Derigennem får vi en forståelse af hvem han er, og hvad han kan gøre for os. Så vi lærer ham at kende og får tillid til ham. Vi bliver ikke frelste fordi vi får svar på alting, men vi gør det fordi vi kan tage vores spørgsmål, vores tvivl, vores kampe, vores synd og vores afmagt hen til Jesus, og gå det hele i møde sammen med Ham.

Amen.