Lyt til prædikenen

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« Matt. 16, 13-26

Lad os bede!

Kære Hellige Ånd. Vi beder dig: led os i dag til Kristus, så vi må kende Ham som den han er, nemlig den levende Guds søn.

Tak at vi kan være med i Hans kirke her på jorden. Amen.

Troens svar

Jeg har jeg valgt at sætte nogle billeder af Jesus ind i dagens sangark, fordi vi jo i forvejen skal bruge sangark her ved gudstjenesten, som følge af corona-foranstaltningerne. Jeg har faktisk taget alle de billeder af Jesus, som jeg kan finde her i kirken. Disse billeder er så at sige Herlev kirkes kunstneriske bud på et svar på spørgsmålet om hvem Jesus er. Vi møder her Jesus, som nyfødt baby. Vi møder ham, når han bliver døbt af Johannes, og når han skærtorsdag tjener sine disciple ved at vaske deres fødder, inden måltidet.  Vi har også et par billeder der forestiller treenigheden, fader, søn og Helligånd, fordi Herlev kirke er indviet til treenigheden. Det ene treenighedsbillede, er kalkmaleriet ”nådestolen”, der viser Jesus der lider på korset. Det er det motiv som vi også har på Krucifikserne. Det andet treenighedsbillede går i den helt modsatte retning, og viser Jesus som den der har sejret, hvor han sidder på tronen over for faderen med kors og krone. Her i Herlev kirke, møder vi altså gennem udsmykningen, Jesus som både sårbar, lydig, tjenende, lidende og sejrende. Vi får altså samlet set, et meget varieret billede af ham med mange facetter. Men netop derfor kan man også med god grund hævde, at billederne af Jesus, så at sige stikker i hver deres retning.

Men sagen er, at hver enkelt af disse billeder, afspejler en side af Jesus, som vi kan finde i bibelens beskrivelser af ham. De er ikke bare fri fantasi, men viser hver især en måde som Jesus fremtræder på, og som vi også kan møde ham på.

Samtidig er de også et udtryk for den måde som kunstneren har valgt at fremstille Jesus på, for os. Den enkelte kunstners valg, udspringer af hvad der taler til ham eller hende, om vedkommende f.eks. finder mest trøst i at se Jesus enten som den ofrer sig for os eller som den der sejrer? Men valget afspejler også den tid som kunstneren lever i, fordi hver tid har sit ideal og derfor sætter sit præg på den kunstneriske fremstilling af Jesus.  

Vi har formentlig også hver især én eller flere favoritter, i kunstens fremstilling af Jesus, som vi finder særlig trøst og glæde ved. Måske er det Jesus der blev født i fattigdom og ydmyghed? Jesus som hyrden der passer på os? Jesus på korset der døde for os eller Jesus der har sejret og som har magten i himlen og på jorden? Der er mange valgmuligheder, også mange flere end dem der er synlige for os her i Herlev kirke. Hver især kan disse fremstillinger tale til os, bevæge os og hjælpe os i den aktuelle livssituation, som vi befinder os i lige nu.

Når billeder af Jesus, kan få så stor betydning for os, skyldes det som sagt, at de bygger på bibelens beskrivelser af ham. Den måde som de viser Jesus på, er også den måde som bibelen viser ham på. Derfor er de også hver især et godt svar på spørgsmålet om hvem Jesus er. Det som de viser os om Jesus, er rigtigt. Det samme kan man også sige om de udsagn om Jesus, som disciplene gengiver for Jesus, når de fortæller ham at folk mener at han er en profet. En profet, er en der kommer med et budskab fra Gud, og det er jo lige præcis det som Jesus gør, men der er mere at sige om Jesus, end at han er en profet. Derfor fremgår det også tydeligt af Jesu respons på Simon Peters svar på hans spørgsmål, at vi har brug for at kunne give ét bestemt svar på spørgsmålet om hvem Jesus er, for at kunne blive salige. Og det er det svar som Peter her får lov til at give, nemlig troens svar: at Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Det er Kristus, den levende Guds søn, der blev født som baby af Maria, og som blev døbt af Johannes. Det er Kristus, den levende Guds søn, der tjener disciplene. Det er Kristus, den levende Guds søn, der led og døde og som nu er sammen med faderen med både kors og krone.

Jesu livsvigtige og altafgørende betydning for os står og falder med om han Kristus, den levende Guds søn. Hvis han er en stor og vis mand, men ikke er Kristus, kan han inspirere os og udvikle os, men han ikke frelse os. Det er kun fordi han er Guds søn, at han kan gå i vores sted, og tage vores synd og skyld på sig, så vi kan blive Guds børn og få del i livet sammen med ham. Det er det der er det væsentlige og altafgørende i bibelens budskab om Jesus. Det er det budskab som vi må lære at kende, og som vi skal gribe i troen og derigennem blive holdt fast i.

Derfor er kristendommens budskab meget entydigt, når det kommer til stykket: Jesus er Kristus, og derfor har alle mennesker brug for ham og ingen anden. Det er her kristendommen ofte vækker forargelse, fordi den ikke åbner mulighed for at vi kan lære lidt af Jesus og andre af historiens skikkelser og så sammensætte en filosofi som passer til os. Derimod er bibelens budskab, at vi må overgive os fuldt ud til Jesus, fordi han alene er vejen, sandheden og livet, og at ingen kommer til faderen uden ved ham. Men til gengæld er budskabet også dette særdeles positive, at Jesus både kan og vil give os det som vi har brug for, og at han tager imod os, når vi kommer til ham. Vores kirke bygger på Kristus, den levende Guds søn. Det er derfor den står når alt andet vakler og derfor vi kan være trygge når vi er i den.

Det absolutte budskab om at vi har brug for at kende Jesus som Kristus, den levende Guds søn, fører til det næste særdeles vigtige spørgsmål som Jesus stiller til disciplene: Hvem siger I at jeg er? Hvem siger du at jeg er? Det er os der skal forstå hvem Jesus er, det er mig der kan tage imod Jesus, som Kristus. Her handler det ikke om den tradition som jeg er en del af, om hvordan mine forælde eller bedsteforældre svarer, men om at jeg selv møder Jesus som Kristus.  Vi ser i beretningerne om Jesus, hvordan han gang på gang søger den personlige relation til de mennesker han møder. Vi kunne derfor for tre søndage siden, høre om hvordan Jesus konfronterede sine tilhørere med hvad der skulle til for at blive hans discipel. Det gjorde han ikke for at skræmme dem væk, men derimod for at få dem til at træffe det valg at blive hans disciple. Når Jesus kalder disciple, er det fordi disciple kan følge ham hvor han går og ved at være tæt på ham, kan de lære og forstå hvem han er. Når Jesus møder mennesker, er det ofte også ansigt til ansigt, fordi han dér har mulighed for at sige lige præcis det der kan ramme dem og bevæge dem, i den aktuelle livssituation, som de befinder sig i. Det er det samme personlige møde, han ønsker at vi skal have med ham. Mødet ansigt til ansigt. Der hvor man kan fornemme hinanden, og mærke hvordan den anden er, og hvordan den anden har det. Der hvor man kan vi sige lige det der ligger én på sinde. Der hvor man kan spørge ind til det vigtige og få sagt det vigtige. Dér hvor man for kendskab til at træffe sit eget valg.

Jesus og disciplene er altså her nået ind til sagens kerne, nemlig den at det mest grundlæggende behov for os mennesker, er at kende Jesus som Kristus. Og hvad gør Jesus så, lige i dette øjeblik af enorm betydning? Jo, han lader så at sige det hele gå i sort når han siger: I må ikke sige til nogen at jeg er Kristus. Det er umiddelbart besynderligt.

Men når Jesus forbyder sine disciple, at fortælle at han er Kristus, så skyldes det den opgave, der hører med til at Jesus er Kristus Guds salvede. Jesus skulle gå mod lidelsen i Jerusalem, for at gå i døden og opstå på den tredje dag. Det var den vej Faderen havde lagt for sin søn. Kun derigennem kunne han ofre sig og frelse os. Det var herigennem at Jesus kunne blive den for os, som vi har brug for at han er, nemlig Guds søn der har overvundet døden. Derfor blev han nødt til at gå gennem lidelsen. Så hvis vores billede af at Jesus er Kristus, betyder at han er en superhelt, der kommer forbi og fikser det hele i et snuptag, er det et skævt billede, vi har af ham. Jesu sejr, indeholder også lydighed, sårbarhed og lidelse. Det er der mysteriet om hvem Jesus er. Og det var det der her var så svært at forstå for Peter. Han havde lige bekendt at Jesus var Guds søn, og nu ville han beskytte ham og give ham den ære han fortjener. Og det er ikke svært at forstå ham. For hvem bliver ikke tiltrukket af det storslåede? Af magten og sejren? Men Jesus viser os her at Guds vej er en anden. Den går gennem ydmyghed afmagt og lidelse.

 Der følger også ydmyghed, sårbarhed, og smerte med, for dem der ønsker at følge Jesus. Han tager os ikke bare ud af verden, og sætter os derhen hvor solen altid skinner. Men når vi lærer Jesus at kende, som Kristus den levende Guds søn, får vi del i en anden rigdom, end den som vi ellers kan søge. Den, der betyder, at vi altid kan være hos ham. Både når vi går gennem lyset og når vi går gennem mørket. Når vi står over for døden og på den anden side af den, hos Gud.

Når vi møder Jesus, som Kristus den levende Guds søn, bliver han samtidig   ydmyg, lydig, tjenende, lidende og sejrende for os. Alt det som han også er.

Amen