Lyt til prædikenen

Lad os bede!

Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet, så vi ser, at Gud elsker os alle uden indskrænkning i Kristus, og så vi kommer til Ham og ved Ham forenes med faderen. Herre Helligånd, gør Du Din pinsegerning. Amen.    

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.« Johs 6, 44-51 

Gud skaber forståelse for os

Jeg har glædet mig til at kunne fejre gudstjeneste med jer i dag, 2. pinsedag. Den kontrollerede genåbning af Danmark, har nu givet os mulighed for at vende tilbage til kirken og fejre gudstjeneste sammen. Spørgsmålet er så bare om vi tør, for sagen er jo at smitterisikoen stadigvæk er til stede hos os. Derfor skal vi afholde vores gudstjenester på en måde der sikrer at vi ikke kommer for tæt på hinanden, så vi risikerer at smitte hinanden. Vi skal passe på. Det er et vilkår for os her under Coronakrisen, at vi befinder os i en virkelighed, som er svær for os at gennemskue, fordi den hele tiden kan forandrer sig. Derfor kan vi være usikre på hvordan vi skal handle i den situation som vi befinder os i lige nu.

Det med at befinde sig i en ukendt situation som man har svært ved at finde hoved og hale i, er også til fældet for en mand som vi kan møde i en af beretningerne fra Apostlenes gerninger. I beretningen om Filip og den Etiopiske hofmand, møder vi den Etiopiske hofmand, der ud fra de oplysninger vi får om ham, øjensynligt har et ønske om at leve sit liv i en relation til Gud. Men samtidig har han i praksis svært ved at finde ud af hvordan han nu også kan gøre det. Vi får at vide om ham, at han var kommet til Jerusalem for at bede, og at han nu, mens han er på vej hjem, sidder i sin vogn og læser profeten Esajas. Han søger altså Gud så at sige gennem bibel og bøn. Han bruger de muligheder han har for at lære Gud at kende, derfor får vi det indtryk af ham, at vi her har med en from mand at gøre, hvilket vel heller ikke er helt forkert.  Men Filips spørgsmål til ham, om han nu også forstå det som han læser, afslører at han befinder sig på noget mere usikker grund, end det virker til ved første øjekast. Han har gode intentioner, men forstår ikke den verden som han er trådt ind i, når det kommer til stykket. Han har ikke de redskaber og den viden som han har brug for, for at begå sig i denne verden, i Guds rige.

Den situation som han befinder sig i, minder mig om en tegning der var på forsiden af en kristen børnesangbog, der fandtes da jeg var barn. Den forestillede en dreng der sidder på en stol med en sangbog mellem hænderne og synger af hjertens lyst. Der var bare det, at sangbogen øjensynligt vendte på hovedet. Så fra at være en tegning af en dreng, der har stor glæde af en sangbog, bliver den en tegning af en dreng som gerne ville ligne en der synger af en sangbog. For sagen er jo, at han ikke kan bruge sangbogen til noget, hvis han ikke kan læse den. Det samme synes at være tilfældet for den Etiopiske hofmand. Han vil gerne være én der tror på Gud og ved noget om ham, men han forstår ikke hvad det hele drejer sig om når det kommer til stykket.

Derfor kan vi spørge os selv om han bare foregiver at være en from mand? Det med at foregive noget, kender vi mennesker kun alt for godt til. Hvis vi ikke ved noget om det der bliver talt om, kan vi forsøge at foregive at vi har helt styr på det pågældende emne. Hvis vi ikke forstår vittigheden, kan vi forsøge at grine samtidig med de andre og dermed foregive at vi forstår den. Manden her kunne godt foregive at han havde helt styr på det der har med Gud at gøre. Han kunne også vælge at opgive helt, fordi han alligevel ikke vidste hvad han skal gøre. Men han vælger ingen af de to muligheder, det fremgår af hans reaktion på Filips spørgsmål til ham. Han indrømmer blankt, at han ikke forstår hvad han læser, men han gør det alligevel fordi ønsker at forstå det. Derfor er han også hurtig til at tage udfordringen op og tager Filip på ordet og beder ham hjælpe ham med at forstå hvad det er han læser. Og det bliver så anledningen til at Filip kan fortælle evangeliet om Jesus til ham, så manden kommer til tro på Jesus som Guds søn og bliver døbt.

Denne beretning er en af de tidlige beretninger af hvad der sker efter det har været pinse og Gud har sendt Helligånden til os. Det er en fantastisk fortælling om hvordan Gud hjælper en mand, der ønsker at lære ham at kende, til at tro på Jesus, som Hans søn. Det er netop dette at Gud af hele sit hjerte ønsker at vi skal: komme til Jesus og derigennem lære ham at kende. I Johannesevangeliet kapitel 3 v. 16, kan vi læse om at Gud elskede verden så meget at han gav os sin søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. Og videre står der at Gud ikke sendte sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Dette er evangeliets kerne: Gud elsker os og vil frelse os gennem Jesus. Det er derfor Jesus blev født og derfor at han i påsken døde og opstod. Derfor er det så vigtigt, at vi møder Jesus og lærer ham at kende. Han er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Det brød der giver os evigt liv med Gud.

Og sagen er derfor at vi har brug for at Gud viser os hvad det er han har gjort for os gennem Jesus. Det er det som Jesus taler om i dagens prædiketekst, når han siger at ingen kan komme til Ham, hvis ikke faderen drager ham. Og at alle skal være oplært af Gud, og at alle der har hørt og lært af faderen skal komme til ham. Gud har altså ikke bare givet os en mulighed for at vi kan høre ham til, nej han drager os hen til Jesus, så vi møder ham og lærer ham at kende, så vi ikke skal forblive i uvished, men forstå hvordan Gud handler. Jesus viser os at Gud ikke er passiv, men at han spiller en aktiv rolle i at føre os til ham. Derfor er der denne tætte sammenhæng mellem Faderen, sønnen og Helligånden. Sønnen gør ikke noget uden Faderen er med i det, og dem der kommer til sønnen, gør det fordi faderen drager dem til ham og viser dem vejen. Og Helligånden lærer os at forstå denne forbindelse mellem faderen og sønnen. Helligånden hjælper os ud af vores uvidenhed og giver os forståelse og tro på Gud. Der er en tæt forbindelse mellem Faderen, sønnen og Helligåndens gerning og vi har brug for dem alle, for at blive Guds børn.

Det var derfor det blev pinse, hvor Gud sendte Helligånden til os. Den vejledte disciplene i hvordan de skulle forkynde evangeliet om Jesus. Den bevirkede at dem der var til stede pludselig kunne forstå de ord som disciplene sagde, selvom de var fremmede for dem. Og den gjorde det sådan, at mange af dem også forstod betydningen af disciplenes budskab, så de kom til tro på Jesus og blev døbt. Og Helligånden sørgede også lidt senere for at Filip kunne være ved den Etiopiske hofmands side, i rette øjeblik, så han kunne give ham svar på det som han ikke forstod. Han var ikke efterladt i sin uvidenhed, men kom under Guds vejledning og omsorg.

Det samme kan vi også gøre i dag. Helligånden var ikke kun til stede pinsedag, og da Filip mødte den Etiopiske hofmand. Pinsedag kom den til os her på jorden, og den er her stadigvæk. På grund af den opstod den kristne kirke. Og på grund af den er kirken vokset og har spredt sig over hele verden, så vi også kan være en del af den i Herlev i dag. Derfor virker Helligånden også blandt os i dag, så den kan overbevise os om hvordan Gud har handlet gennem Jesus. Når det handler om Gud, er vi ikke overladt til os selv. Vi er ikke efterladt i en virkelighed som er fremmed for os og som vi ikke forstår. Helligånden kan åbne Guds rige for os og gøre os fortrolige med Gud, og få os til at forstå hvordan Gud har handlet. Gud bruger sin Helligånd til at drage os til Jesus, fordi det er der Han vil at vi skal være. Det er der vi har brug for at være, for at vi kan blive oplært af Gud.

Her får vi livets brød, der gør at vi ikke skal dø, men leve til evig tid. Her får vi del i alle de løfter som Gud har givet os. Her finder vi tryghed, også når alt andet omkring os forandrer sig og giver os uvished.

Den Etiopiske hofmand kan lære os, at vi hverken skal opgive at lære Gud at kende, selvom vi ikke forstår hvad det hele drejer sig om, eller foregive at vi forstår det hele, selvom vi ikke gør det bare for at andre skal synes at vi er fromme. Han lærer os derimod frimodigt at blive ved med at søge Gud, fordi Gud selv ønsker at vi skal nå i mål, og derfor arbejder med os i dette projekt. Vi er ikke alene, men faderen drager os gennem Helligånden til Jesus.

Amen