Lyt til prædikenen

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«

Johannesevangeliet 8,28-36

Lad os bede!

Kære hellige Ånd, Hvor Du er, der er frihed! Derfor beder vi Dig om, at Du vil ånde friheden ind i os, så vi kan blive virkelig frie. Amen

Den som sønnen har sat fri, er virkelig fri

Jesus taler her i dagens prædiketekst bl.a. om at være fri. Frihed er et tema som vi mennesker til alle tider har beskæftiget sig med, og mange forskellige mennesker har gennem historien, været igennem en årelang kamp for frihed rundt omkring i verden. Når kampen for frihed altid har haft en så fremtrædende plads, skyldes det at frihed, er det der giver os mulighed for at gøre det som vi gerne vil. Frihed giver os muligheder og ufrihed tager muligheder fra os. Når vi er frie, er det os selv der bestemmer hvilke valg vi træffer om vores liv og vores fremtid. Når vores frihed bliver begrænset betyder det at nogle har taget beslutningerne for os, på forhånd. Der er en åbenlys urimelighed i at andre skal bestemme hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan. Og der er en åbenlys urimelighed i at nogle mennesker har nogle muligheder, som andre mennesker ikke har. Desuden, er det heller ikke muligt at finde nogen god grund til at nogle mennesker skal undertrykke andre mennesker. Ofte vil begrundelsen være: sådan er vores tradition, eller vi tager os af vores egne over for de fremmede, men det er ikke til at se, at nogen skulle have mere ret end andre. Derfor er kampen for frihed, på sin vis en naturlig kamp at kæmpe. Den er et svar på et grundlæggende behov og en grundlæggende retfærdighedsfølelse hos os. Og derfor er det også en kamp der hurtigt vinder menneskers sympati. Derfor har kampen for frihed til alle tider fyldt meget i vores bevidsthed.

Herhjemme kunne vi i denne uge fejre, at det er 75 år siden at Danmark igen blev frit efter Nazisternes besættelse under anden verdenskrig. Og mange mennesker satte lys i vinduerne i mandags, d. 4. maj, for at mindes besættelsen og befrielsesdagen. Da Danmark blev besat, havde tyskerne indført krav om at landet skulle mørklægges, derfor reagerede mange mennesker spontant med at fjerne mørklægningsgardinerne og tænde lys i vinduerne, da befrielsesbudskabet nåede frem til dem. Dermed blev lys i vinduerne et symbol på frihed. Når vi stadig 75 år efter, mindes befrielsen, siger det noget om hvilken skygge besættelsen kastede over vores land i disse år. Den har sat sig dybe spor hos de mennesker der oplevede den. Men, det at det nu er 75 år siden at det skete, betyder samtidig at det nu er meget få mennesker der har oplevet besættelsen, og langt de fleste af os, er vokset op uden at have oplevet krig og besættelse i Danmark. Derfor har vi kun kendt til at leve i et land med frihed, hvor vi kan træffe vores egne valg, og hvor vi har nogle grundlovssikrede frihedsrettigheder. Friheden er ikke noget vi skal kæmpe for, men en rettighed vi har. En mulighed vi skal bruge.

Alligevel kan vi i denne tid opleve følelsen af at være ufrie, fordi en ny magt har gjort sit indtog hos os. Nu er der pludselig en hel masse regler, som vi gør bedst i at overholde, hvis ikke smitten skal sprede sig hos os. Derfor skal vi holde afstand til hinanden, vi må ikke være så mange mennesker på samme sted, vi ser ikke vores familie. Vi vasker og spritter hænder og nogle går med handsker og mundbind. Vi holder øje med om de andre holder reglerne og vi bliver ængstelige hvis de ikke gør det. Vi kommer let til at vogte på hinanden. Alt i alt er vi blevet begrænset meget i at leve det liv som vi er vant til at leve. Vort samfund er ikke til at kende, og man skulle have haft en meget god fantasi, for på forhånd at forestille sig hvordan verden ville se ud i dag. Vi kunne også blive syge og ramt af ulykke før Corona, men forskellen er at vi er ramt af en virus, som vi ikke kendte og som spreder sig voldsomt. Vi bliver utrygge fordi vi hen ad vejen skal finde ud af hvordan vi håndterer den. Og den begrænser vores frihed. Vi mente ikke at vi var bundet, men nu længes vi efter at blive frie igen.

De mennesker som Jesus her taler med, mener heller ikke at de er ufrie, og derfor har brug for at blive sat fri. ”De er Abrahams efterkommere og har derfor ikke trællet for nogen.” Men hvorfor siger de egentlig det, for Jøderne har jo netop om nogen en historie med stridigheder og krige, og på Jesu tid havde Romerne magten i landet. Jo, de siger det fordi de er Guds pagtsfolk, det folk som Gud har udvalgt og oprettet sin pagt med. Men Jesus siger til dem, at de ikke er frie, hvis de ikke overholder pagten. Når vi gør synd er vi syndens slaver, så kommer den til at styre os. Vi kan se på vores liv, og vurdere at vi klarer det godt, at vi træffer de valg vi gerne vil, og at vi styrer vores liv i den retning som vi gerne vil have at det skal gå. Men det som Jesus siger her, er at selvom vi føler os frie, vil vi pludselig kunne opleve at vi alligevel er ufrie. At vi ikke har den kontrol, som vi troede vi havde. Vi kan blive fanget og gøre det som vi ved er forkert, selvom det egentlig ikke var vores mening at gøre det, som Paulus oplevede det, da han skrev: For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. V20Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Synden er en faktor som har magt over os, og den sætter os i et fjendskab med Gud. Derfor er den som en bagvedliggende virkelighed der pludselig kan dukke op og påvirke vores liv og tage kontrol over os, selvom vi ikke mente at vi havde brug for at blive sat fri.

Derfor er det en noget nedslående besked som Jesus her giver os. At virkeligheden kan være anderledes end vi opfatter den. At vi kan være ufrie, selvom vi mener at vi er frie. Men det vigtige er her at Jesus samtidig med at han giver os dette budskab, viser os en vej ud af ufriheden og ind i friheden, en vej som findes uden for os selv. For midt i alt det skrøbelige og flygtige, viser han os noget der er bestandigt og står fast, nemlig Gud og det at vi kan møde ham gennem Jesus selv.

Når Jesus her siger at de skal se, at ”Jeg er den Jeg er”, ringer Guds beskrivelse af sig med, da Moses møder ham i Tornebusken. Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer. Hermed siger Jesus at han er Gud. Derfor gør han intet af sig selv, men kun det som faderen har lært ham. Derfor er faderen med ham, og derfor gør han kun det der er godt i hans øjne. Vi møder den almægtige Gud gennem Jesus, og han overvandt døden og fjernede den synd der skiller os fra Gud, gennem sin død og opstandelse i påsken. Det er derfor at han er altafgørende for os. Han er det bestandige der vil være der når alt andet forsvinder og forgår. Derfor finder vi en frihed hos Jesus, som vi ikke kan finde nogen andre steder. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Dette budskab er resultatet af påsken. Det kan vi tage til os, og holde os til, fordi det selv holder hele vejen. Amen

Kirkebøn

Herre, hjælp du os alle til at finde den sande frihed hos dig.

Gud vor Fader, vi beder om alt,

hvad vi behøver fra dag til dag-

Vi beder om brød på bordet,

og et godt helbred.

Vi beder om kærlighed fra dem, vi har kær,

og et tillidsfuldt forhold mellem mennesker.

Vi beder om ord og kærtegn,

der hvor samtalen er gået i stå mellem mennesker-

Vi kommer til dig

med alt det, som mislykkes for os,

Vi kommer med vor lidelse, vor sorg og vort savn,

og vi beder dig:

del lidelsen med os,

vær hos os i frygten og bekymringerne

og giv og et håb, når livet går i stykker for os.

Velsign din kirke og os den.

Lad dit ord have frit løb iblandt os,

og forny din menighed.

Vi takker dig for dåbens gave

Vi beder for vort land og alle lande.

Vi beder for vor regering og for alle,

der har magt og indflydelse i Verden.

Giv dem og os alle at arbejde for

fred og retfærdighed i verden.

Velsign dronning Margrethe og hendes familie

og alle familier og hjem.

Giv os alle livsmod og glæde,

og ræk os for Kristi skyld livet i dag og alle dage.

Amen !