Lyt til prædikenen

Den nødvendige lidelse

Det er i dag langfredag, den dag der står centralt i kristendommen, og i Jesu tjeneste her på jorden. Allerede inden Jesus blev født, beskriver profeten Esajas i en profeti, ham som Herrens lidende tjener. Og det der kendetegner ham, er at han er en lidelsernes mand. Og selv er Jesus også hele tiden bevidst om, at han går frem mod lidelsen og døden i Jerusalem. Det er denne opgave og mål, som alle hans ord og handlinger er rettet mod. Og han forsøger derfor også gentagne gange, at give denne erkendelse videre til sine disciple, selvom de ikke forstår det som han siger til dem. Han fortæller dem, at de sammen skal gå til Jerusalem, for at det som profeterne har skrevet om ham, skal gå i opfyldelse: Nemlig det at han skal overgives til hedningerne, at han skal hånes, mishandles, spyttes på, piskes og de skal slå ham ihjel, og at han skal opstå på den tredje dag. 

Korset som det handler om i dag, er også helt centralt i den kristne tro. Korset er symbolet på kristendommen. Det signalerer tro og tilgivelse. Når vi bliver døbt modtager vi det hellige korsets tegn, som vi bærer med os gennem vores liv. Korset er altså også helligt. Men korset signalerer også død og lidelse. Korset rummer altså denne enorme spænding mellem lidelse død og afmagt på den ene side, og sejr, styrke, tro og hellighed på den ene side.

I dag er afmagten tydelig i de afsnit jeg før læste af lidelsesberetningen. Her bliver Jesus virkelig ydmyget. Soldaterne delte hans tøj mellem sig og trak lod om hans kjortel. Folk der gik forbi spottede og hånede ham. Det samme gjorde ypperstepræsterne og de skriftkloge. Selv den ene røver der blev korsfæstet sammen med Jesus, spottede ham, inden han døde.

At Gud lader sin storeslåede frelses plan for os, udføres gennem denne gru og afmagt er svær for os at forstå.  Derfor havde disciplene som sagt også svært ved at forstå det, når Jesus forsøgte at forklare dem at han skulle lide og dø på denne måde. Og Paulus kalder derfor også senere forkyndelsen af Kristus som korsfæstet, en forargelse for Jøder og en dårskab for hedninger. Og når det i vores trosbekendelse kraftigt bliver understreget at Jesus er Guds søn, og at han samtidigt også led og døde, er det netop fordi at tanken om at Gud kunne dø, er en forargelse for mange mennesker, der førte til store stridigheder. For vi forventer magt og styrke når Gud er involveret.

Men på trods af den udfordring som langfredag kan være for os, har vi alligevel bibelens detaljerede beretninger om Jesu lidelse og død, ligesom vi også har en dag, dagen i dag, som vi bruger på at mindes dette. Hvorfor det, kan vi så spørge? Hvorfor fejre et nederlag? Hvorfor svælge i lidelsen og ydmygelsen, og lade os konfrontere med det anfægtende og udfordrende i beretningen om Jesu lidelse og død?

Det skal vi fordi Kristus som korsfæstet, med Paulus ord, er Guds kraft og visdom. Det der for andre er en forargelse og dårskab, er i virkeligheden en udfoldelse af Guds kraft og visdom. Derfor skal vi fordybe os i Jesu lidelse. Og når vi gør det ser vi Guds kærlighed til os. Her ser vi hans magt og vilje til at give os et håb, der hvor alt var håbløst. Det er ikke en beskrivelse af meningsløs vold og lidelse, som vi kan møde den så mange andre steder, hvor den skal underholde os eller sætte os i en bestemt stemning. For lidelsen og døden er her netop ikke meningsløs, men den har sit grundlag i Guds visdom og kærlighed til os.

Det som vi møder i dag, er Jesu lydighed over for faderen. Jesus er sendt til os for at være Guds lys i vores mørke og derfor gik han den vej som faderen havde beredt for ham, også selv om den var smertefuld at gå. På trods af fristelsen fra disciplene til at hans skulle vælge en anden vej, fordi de ikke ville have at der skulle ske ham noget ondt, og på trods af fristelsen fra de mennesker der spottede ham, til at træde ned fra korset og bevise sig selv for dem, gik han hele vejen gennem lidelsen ind i døden.

Og ved at gøre det tog han vores plads. Jesus tog Langfredag den straf på sig, som vi skulle have haft. Han ofrede sig for os, og tager dermed vores synd og skyld på sig, så vi går fri. Derfor kan vi møde Guds tilgivelse, hans kærlighed og hans nærvær. Jesus tager det der var vores og giver os det der er hans, livet sammen med Gud. Derfor skriver profeten Esajas også om Jesus, at ”Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder”

Han gjorde det af kærlighed. Af kærlighed til dem der svigtede ham, dem der forfulgte ham og straffede ham. Han gjorde det af kærlighed til os. Det er Guds kærlighed til os, der står bag alle disse lidelser som vi bliver konfronteret med i dag. Ved at se på Jesu lidelser får vi et indtryk af hvor stor denne kærlighed er. Derfor skal vi ikke springe lidelserne over. Hvis vi gør det, nedgør vi det som Gud har gjort for os. Vi skal bruge dagen i dag til at mindes at han lod sin søn gå gennem lidelse og død, fordi vi derigennem kan forsøge at forstå hvad det egentlig var der skulle til, for at vi kan få mulighed for at høre ham til.

Begivenhederne langfredag betyder at Gud kan være med os, også når vi går gennem smerten og lidelsen. Smerten og lidelsen hører med til at være menneske, men vi er ikke overladt til den, alene. Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi far, der lod sin søn gå langfredag i møde, og dermed oplevede lidelsen og døden på sin egen krop, vil stå ved vor side midt i smerten og sorgen. Sangeren Jonas Pedersen, synger i sin sang ”kastanjer”: ”Jeg tror at du kom for at fortælle mig at jeg ikke er alene med smerten i verden”. Det er det som langfredag kan fortælle os. At vi ikke er alene. At vi kan have Gud med os gennem vores liv, både i dets glæde og i dets dybeste smerte.

Vi har brug for langfredag, fordi Gud her ofrede sig for os.

Fordi vi her møder hans kærlighed til os.

Fordi den betyder at vi ikke er alene med smerten i verden.

Og endelig fordi Gud ikke bare møder os i smerten, og ender med os der, men derimod vil gå med igennem den til den anden side. Langfredag er grundlag for det kristne håb, derfor er den vigtig. Og den skal også være vor trøst midt i en tid hvor usikkerheden og frygten kan trænge sig ind på os fra alle sider.

Du som har dig selv mig givet,

Lad i dig mig elske livet,

så for dig kun hjertet banker,

så kun du i mine tanker

er den dybe sammenhæng!

Amen