Lyt til prædikenen

Mathæusevangeliet 25, 14-30

Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« 

Gå ind i kampen

Der er en meget tydelig udvikling og forskel mellem de to tekster, som vi læste i begyndelsen af gudstjenesten. I den første tekst fra Jobs bog i det gamle testamente, beskriver Job forskellen på Gud og os. Gud er Gud og vi er mennesker. Han har skabt verden, og holder den i sin hånd. Vi skabte mennesker kan derfor ikke rumme at overskue hans gerninger og storhed. Derfor kan vi heller ikke være retfærdige over for ham og kræve ham til ansvar. Job understreger her tydeligt vores plads i forhold til Gud. Vi må bøje os for ham og hans storhed.

I den anden tekst fra Apostlenes gerninger, fortæller Paulus så Athenerne om hvordan den almægtige Gud, ønsker at vi skal søge og finde ham, fordi vi har brug for ham. Han beskriver hvor tæt vores relation til Gud er. ”I Ham lever vi og ånder vi”, ligesom Paulus citerer en af deres gamle forfattere for at sige: Vi er også af hans slægt. Den Gud som Athenerne tilbeder som en ukendt Gud, er gennem Jesus fra Nazaret blevet kendt for os. Vi kan møde den almægtige Gud og lære Ham at kende gennem Jesus, det er det banebrydende budskab som Paulus her bringer indbyggerne Athen. Afstanden mellem os og Gud, er ikke længere uoverstigelig. Han er kommet til os, og kan være en del af vores liv. Det er det som bibelen handler om, det er det som vi samles om, når vi fejrer Gudstjeneste her i kirken, og det er det vi samles om hver år til jul.

I prædiketeksten, som jeg læste før, fortæller Jesus så en historie der skal lære os, hvordan vi skal håndtere denne nye virkelighed, som Gud har givet os gennem Jesus. Det skal vi gøre ved at leve vores liv i relation og tillid til ham. Når jeg hører denne lignelse, har jeg svært ved ikke at få ondt af den tredje tjener. For det første får han mindre end de andre. Og ifølge ham selv, graver det hans Herre har betroet ham ned, af frygt for ham, så han kan give ham hvad der er hans. Og til sidst når hans Herre kommer tilbage, får han skældud, og selv det som han har bliver taget fra ham. Men spørgsmålet er om en sådan medlidenhed, ikke skygger for at vi kan se hvad det rent faktisk er som denne tjener gør over for sin Herre, han bliver trods alt kaldt en dårlig og doven tjener. Han beskriver selv, at han handlede ud fra de bedste intentioner, og giver endda sin Herre en stor del af skylden for, at han måtte gøre som han gjorde, fordi han handler ud af frygt for ham. Men når det kommer til stykket, vælger han jo selv at lade være med at gøre det som hans Herre har bedt ham om, nemlig at forvalte, det som han har givet ham, og som han jo tog imod. I modsætning til de to andre tjenere vil denne tjener ikke være med. Han forsøger ikke engang at bruge det som han Herre har givet ham, men graver det ned, så hans han ikke behøver at beskæftige sig mere med det der har med hans Herre at gøre, før han kommer tilbage. Han afbryder den relation der er mellem dem, i stedet for at gå ind i den.

Spørgsmålet er så hvorfor Jesus fortæller denne historie til sine disciple? Jo, det gør han, som han selv siger, fordi den kan lære os noget om Himmeriget, og dermed også om vores liv i forhold til Gud. Men hvad er det så for et perspektiv som Jesus med denne historie giver vores liv?

Det er, som sagt for det første det, at Gud er trådt ind i vores liv gennem Jesus. På grund af ham og hans død og opstandelse, kan den almægtige Gud, blive en del af vores liv. Vi kan dele vores glæder og bekymringer med Ham, og vi kan søge hans vejledning i forhold til hvordan vi skal leve vores liv. Det giver os en tryghed at vide, at vi kan gå til en der er større end os selv, én som elsker os, og som kan og vil vejlede os. Dette forhold til Gud varer ved, også selvom Jesus er taget op til sin far, og både disciplene og vi derfor indimellem kan føle os alene, uden at vide hvad vi skal gøre.

Med denne historie husker Jesus os på denne relation, og opfordrer os til at leve i den. For sagen er den, at vi ikke nødvendigvis altid lever i den virkelighed som vi befinder os i. Det finder vi et eksempel på i den Tyske film ”Goodbye Lenin” fra 2003. Her møder vi en kvinde der bor i DDR, og er glødende socialist. I de uroligheder der fører til murens fald, falder hun på gaden, og kommer i en længerevarende koma. Da hun senere kommer ud af sin koma, er hun derfor helt uvidende om de enorme forandringer der er sket i landet på kort tid, efter murens fald. Hendes søn er bange for at hendes møde med en helt anden verden, end den hun kendte, vil forværre hendes i forvejen skrøbelige tilstand. Derfor beslutter han sig for at genskabe den gamle virkelighed for hende. Han holder hende væk fra reklamer, og alt hvad der minder om kapitalisme og han indspiller nyhedsudsendelser der ligner dem fra DDR-tiden og fylder hende med fake news, så hun bliver fastholdt i den gamle virkelighed. Det er et både komisk og rørende projekt, fordi det viser sønnens ønske om at beskytte sin mor, men samtidigt er det åbenlyst, at det ikke kan vare ved, fordi det er umuligt for ham at skjule verden omkring hende. Og det er også meningsløst fordi det ikke giver mening at leve i en verden der ikke findes.

Men er sagen ikke den, at vi også i større eller mindre grad er i risiko for at komme til at leve i en anden virkelighed, end den som vi befinder os i, lige nu? Hvis vi f.eks. har mange bekymringer om hvad der muligvis kan ramme os og vores kære, kan disse bekymringer komme til at fylde så meget for os, at de tager vores opmærksomhed, så vi ikke kan fokusere fuldt ud på at være der for dem som vi har omkring os lige nu. Eller hvis vi har en drøm om hvordan vi godt kunne tænke os at vores liv skulle være, ja så kan denne drøm og vores frustrationer over at vores liv ikke er blevet som vi havde drømt om, komme til at skygge for de gode ting der faktisk er i vores liv, som vi kan glæde os over og være taknemmelige for.

Jesu budskab til os, er at Gud er en del af vores virkelighed og vores verden, og at vi derfor skal tage ham med i vores møde med verden omkring os, så vi ikke er overladt til at forsøge at klare os selv. Vi kan som sagt dele det hele med Ham. Ikke for at vi skal søge tilflugt i en anden virkelighed, men fordi han vil hjælpe os, og være med os hvor vi er. Så det får en betydning for os i vores hverdag, at vi har mødt ham.

Hvad er det så at Gud har betroet os?

Jo, han har givet os vores liv og verden omkring os. Verden, naturen, vore familie, vore venner, og de mennesker som vi møder på vores vej. Og han har givet os vores evner og ressourcer. Vi skal igen og igen minde os selv og hinanden om alt det som vi er blevet beriget med, og vi skal bruge det for at derigennem være der for de mennesker som vi møde på vores vej, og tager ansvar for vore omgivelser. Vi skal øve os i ikke at leve vores liv andre steder, end der hvor vi er nu, fordi det er det som vi har.

Men endelig har han også givet os sig selv. Han er trådt ind i vores verden, så han kan være en del af vores hverdag, så vi kan dele den med ham. Når vi om lidt skal have dåb her ved gudstjenesten kommer vi til at høre missionsbefalingen, hvor Jesus som det sidste befaler sine disciple at gøre folkeslagene til hans disciple, i det de døber og lærer dem det som han har befalet, og samtidig lover han at være med dem alle dage indtil verdens ende. Det er på grund af denne befaling, at han er givet videre op gennem generationerne og frem til os i dag. Men samtidig er den også et løfte om at relationen til ham fortsætter. Han vil være med hele vejen, og møde os til sidst. Det er dette helt store perspektiv som dåben giver vores liv.

Må vi åbne os for hinanden og for Gud, i tillid til hans løfter til os. Amen