Lyt til prædikenen

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.« Matthæusevangeliet 6,5-13

Ikke tom snak

Vi har nu fejret årsskiftet, og har igen fået lov til at tage hul på et nyt år. Derfor kan vi se fremad i spænding og forventning til hvad dette år vil bringe os. Men samtidig fyldes vi måske også af bekymring for hvordan året skal forløbe. Kommer det til at blive et godt år, eller kommer det til at blive et hårdt år? Det kan jo gå begge veje. For sagen er jo, at det er et grundvilkår for os mennesker, at vi ikke ved hvad der kommer til at ske, når vi ser mod fremtiden. Vi ved ikke på forhånd om året kommer til at indeholde mange gode oplevelser eller megen modgang og mange udfordringer. Sådan er det hver gang vi fejrer nytår, men det er netop det at vi tager hul på et helt nyt år, som vi ikke kender indholdet af, der gør årsskiftet til noget helt særligt og spændende.

Det der samtidig også er med til at gøre nytåret til noget særligt, er at vi kan bruge årsskiftet som en anledning til at skabe en forandring i vores liv. Vi kan så at sige vælge at tage skeen i den anden hånd og ændre nogle af de dårlige vaner som vi har tillagt os gennem årenes løb, eller vi kan beslutte os for at ændre på noget, som vi gerne vil have er anderledes i vores liv. Derfor er der mange af os der vælger at have et eller flere nytårsforsætter. Ved et nytårsfortsæt sætter man sig et mål i forhold til noget som man vil gøre anderledes i det nye år. Måske vil man leve sundere, eller komme af med en dårlig vane. Alt efter hvem vi er, kan der være flere eller færre ting som vi kunne tænke os at ændre.

Jeg synes grundlæggende set, at der er noget fint ved at have et nytårsfortsæt, fordi det viser at man tager ansvar for sit liv. Man lader ikke bare sit liv forløbe som det nu engang gør, men arbejder aktivt på at ændre det som man gerne vil have skal blive anderledes. Man tager ansvar for sit liv og arbejder aktivt på at skabe en forandring.

Problemet er bare at vi sjældent når i mål med vores nytårsforsætter. Og det kan skyldes flere forskellige ting. Måske er vi lidt for optimistiske i vores tiltro til vores egen formåen i forhold til at leve op til vores fortsæt, fordi vi bliver revet med af tanken om forandring. Og så ender vi med at give fortabt når hverdagen melder sig. Det kan selvfølgelig også tænkes at vi, når det kommer til stykket, egentlig ikke tror på at vi kan leve op til vores nytårsfortsæt, men mest af alt vælger at have et, fordi vi gerne vil være et menneske der tager ansvar og sætter os mål. Og fordi vi gerne vil have at andre mennesker også ser os på denne måde.

Sådanne mennesker med gode intentioner, hørte vi også om i Jakobsbrevet, som vi læste fra før. Her hørte vi om store planer i form af at rejse eller gøre en god handel. Vi kender udemærket sådanne storslåede planer, måske både fra os selv og de mennesker som vi færdes iblandt. Og det er ofte både interessant og sjovt at høre om storslåede planer, fordi store planer er god underholdning. Der er noget dragende ved det der er storslået og ambitiøst. Derfor er mennesker med store planer ofte også betagende. Men alligevel kan vores betagelse hurtigt fortage sig og forsvinde. Det sker hvis vi ikke tror på at planerne bliver til noget. Hvis vores erfaring siger os, at vedkommende aldrig får ført sine planer ud i livet, og at de i bedste fald bare er en god historie, er det svært at bevare interessen, fordi det jo så bare er tom snak som vedkommende kommer med.

Derfor formaner Jakob os faktisk også i forhold til at have store planer. Og han gør det ikke fordi vi er specielt utroværdige, men fordi der netop ikke er nogen af os der ved hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det vil sige at selvom vi har planlagt alt ned til mindste detalje og taget højde for alt hvad der kan ske, kan vi ikke garantere noget, og derfor kan planerne falde til jorden alligevel. Ikke engang de mest grundige og forsigtige planer kan vi være sikre på holder, og derved mister de deres værdi. Men dette vilkår betyder ikke at Jakob opfordrer os til at glemme alle planer og drømme for fremtiden. I stedet opfordrer han os til at tage Gud med i vores fremtidstanker ved at sige: hvis Herren vil, skal vi leve og gøre det og det. Derved viser vi en grundlæggende erkendelse af vores afhængighed af Gud og vi undgår at komme med tom snak og pral.

Jakobs formaning er virkelig velvalgt her i forbindelse med årsskiftet. I stedet for med gode intentioner, at lægge store planer for det kommende år, som muligvis ikke bliver til noget alligevel fordi vi ikke kender fremtiden, kan vi tage Gud med i tankerne her ved årets begyndelse. Der findes ikke en bedre måde at begynde året på, end at tage Gud med ind i det, i erkendelse af at vi har brug for ham, hvis planerne skal lykkes for os.

I vores prædiketekst i dag, får vi Jesu bud på hvordan vi tager Gud med i vores liv. Det gør vi nemlig gennem bøn til Ham. Det er ikke fordi vi ikke kan prale gennem bøn, det kan vi godt ved at vise vores fromhed frem. Det advarer Jesus os mod at gøre. Men i stedet fortæller han os her hvordan vi kan bede på en måde, så det ikke handler om, at andre mennesker ser hvor fromme vi er, men om at vi vender os mod Gud og tager ham med i vores liv. Det kan vi gennem fadervor, som han her lærer os. Det er en bøn der er rettet mod Gud, i tillid til at han tager sig af os og passer på os. Den kan vi tage den med os gennem livet og leve vores liv i bøn til Gud. Derfor har mennesker også gennem mange generationer givet fadervor videre til næste generation, som en bøn man så at sige kan styre efter. Mange mennesker har lært fadervor som aftenbøn eller i skolen, og man taler om at kunne sit fadervor.

Men det, at vi kan have fadervor med os i vores hverdag, betyder ikke, at vi ikke kan bruge det, når vi står ved begyndelsen af et nyt år, tværtimod. Fadervor er en ideel bøn til at gå ind i det nye år med, netop fordi den besinder os på vores afhængighed af Gud. Den er mindst lige så velvalgt til dagen i dag, som teksten fra Jakobsbrevet.

Når vi beder til Gud som er i himmelen, hvis navn er helligt og til ham som har riget, magten og æren i evighed, så beder vi til ham der virkelig kan gøre en forskel. Ham der har magten til at få tingene til at ske. Og dermed bevæger vi os skridtet videre i forhold til planer der kun bygger på håb og gode intentioner. Vi fjerner os fra det der kan vise sig at være tom snak, hen mod det der har en varig betydning.

Og når vi samtidig kan kalde den almægtige Gud for far, betyder det at vi henvender os til ham som elsker os, og kun vil os det godt. Derfor er fadervor ikke bare en utopisk drøm, om hvordan det vil være i den bedste af alle verdner, men en realistisk bøn til vores far der både kan og vil hjælpe os. Det er den almægtige Gud vi beder om det daglige brød, om alt det som vi har brug for. Det er afgørende.

Men Jesus lærer os også at bede om mere end de fornødenheder som vi har brug for i vores liv, når det lyder: komme dit rige og ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Det handler ikke kun om alt det som vi kan tænke os. Det handler ikke kun om at Gud skal informeres om vores tanker og drømme, men derimod om at Guds virkelighed skal slå igennem hos. Vi beder om at Gud skal give os det som vi har brug for, men som vi måske ikke er klar over at vi har brug for. Vi beder om at Gud skal lede os, og få en afgørende betydning i vores verden.

Og endeleg beder vi ikke kun Gud om at skabe en forandring i verden, men også i vores eget liv. Med bønnen om at forlade os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og om ikke at lede os ind i fristelse, men at fri os fra det onde. Beder vi om tilgivelse for det der ikke gik som det skulle, med et ønske om at hans tilstedeværelse i vores liv, må skabe forandring, og at han vil beskærme os fra farer på vores vej.

Gudstjenesten i dag, den første dag i året, bliver altså en god anledning for os til at besinde os på vores afhængighed af Gud, så vi går ind i det nye år sammen med ham. Dermed retter vi vores opmærksomhed mod vores almægtige far, som virkelig kan gøre en forandring for os. Må hans vilje ske hos os, og må han give os det som vi trænger til.

Amen