Lyt til prædikenen

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Lukasevangeliet 2,1-14

Gud blev en af os.

December er kalendertid, og mange af os, har haft forskellige slags julekalendere, som vi hver dag har åbnet en låge i, indtil i dag d. 24. december. Og samtidig har vi som så mange år før, haft mulighed for også at se flere forskellige julekalendere i fjernsynet. Hjemme hos os, har vi set Tinka og kongespillet. I den har vi kunne følge kongsemnerne fra hver del af Nissernes rige, dyste i et kongespil, for at man derigennem kunne finde den nye konge eller dronning. Det har været en dramatisk og spændende dyst at følge.

I afsnittet fra i lørdags sad Falke fra nordlandet sammen med Lasse og hun fortalte ham om sine oplevelser i kongespillet og sagde: ”Før kongespillet havde jeg ikke været uden for nordlandet. Jeg troede at alle andre nisser var nogle fjolser. Jeg ved nu at det er de ikke. Det er Tinka der har vist mig det.” Det falke havde oplevet, var at hvert kongsemne, skulle forsøge at vinde magte for deres gruppe, og derfor var de andre konkurrenter, eller måske ligefrem fjender. Men gennem kongespillet, havde de lært hinanden at kende, og var blevet venner. Og de havde fået øjnene op for at de alle sammen var nisser, selvom de var forskellige slags nisser, og derved blev de forenet. Det var denne indsigt, som Tinka havde lært Falke. Helt fra starten var det da også Tinkas mål, at hun ville være dronning for alle nisser, og dermed forene dem.

Men det er ikke kun ”Tinka og kongespillet” der her i julen handler om at nogen bliver forenet. Det samme gør beretningen om Jesus fødsel, som jeg læste før, og her er det Jesus der forener os med Gud. Derfor skal det her i kirken nu også handle om at være fremmede for hinanden, og få mulighed for at lære hinanden at kende.

Det, at føle sig fremmede over for hinanden, kender vi også fra vores hverdag, hvor det ofte kan være tilfældigheder der ligger til grund for hvem vi kender godt, og hvem vi ikke kender så godt. Sidste år var jeg til et arrangement på mine børns skole. På et tidspunkt går jeg udenfor sammen med en af de andre fædre fra klassen. Derude møder vi en far til en af pigerne i parallelklassen Han siger i sjov til os: ”Der kommer dem fra den anden klasse”. Og dermed laver han en opdeling mellem ham og os, a-klassen og b-klassen.

Og sandt er det, at vores børn går i hver deres klasse, men sådan havde det ikke behøvet at være. For da de begyndte på skolen i forårs-SFOen, var alle de nye børn én stor gruppe, der endnu ikke var blevet delt. Derfor var det, at vores børn var havnet i hver deres klasse et resultat af de valg skolen havde truffet, og måske skyldtes det for en stor del, slet og ret tilfældigheder.

Men selvom om der måske nok lå tilfældigheder til grund for hvilken klasse børnene var kommet i, havde opdelingen alligevel en stor betydning for os, fordi det at vi var fælles om det der foregik i klassen, førte os tættere på hinanden. Derfor var der til en vis grad, opstået et skel mellem klasserne. Vi bliver knyttet til hinanden af at være fælles om noget, også selvom det er tilfældigheder der ligger bag, at det lige er os der har noget til fælles.

I beretningen om Jesu fødsel, møder vi også både noget der ligner tilfældigheder, og fremmede der bliver forenet af en fælles oplevelse. De fleste af dem som vi hører om her, kender ikke hinanden i forvejen. Maria og Josef er ude at rejse, da Maria skal føde, og derfor kommer fødslen til at foregå i fremmede omgivelser. Det er ikke lige det man vil betegne som det optimale for en fødsel, der er en glædelig begivenhed, som man derfor gerne vil dele med sin familie og venner. Men heldigvis ender det med gå sådan, at de kan dele deres glæde med hyrderne. Med sit budskab om at Kristus var født denne nat i Betlehem, gav englen hyrderne mulighed for at tage hen til stalden for at se barnet, og dermed opstod mødet mellem dem og Josef og Maria. Efterfølgende kan vi læse om at hyrderne fortæller hvad englen havde sagt, og at Maria gemte deres ord i sit hjerte og grundede over dem. Ved at dele deres oplevelser med hinanden, bliver det der skete denne nat, et fælles mide for dem. Et minde der binder dem sammen og giver dem en større fortælling, end hvis de kun havde haft deres egen del. Nu har de både det der skete på marken og i stalden. Og efterfølgende er deres oplevelser fra denne nat, blevet delt videre, så vi i dag også kan få lov til at glæde os over Jesu fødsel. Derfor er juleevangeliet en optimistisk beretning, der viser os at der kan opstå nye relationer der hvor alle er fremmede for hinanden. Der hvor det ikke ser ud til at man har noget til fælles med nogen, kan nye døre pludselig åbnes, så nye relationer og en ny fortælling tager sin begyndelse. Derfor er juleevangeliet en fantastisk og inspirerende beretning, som vi skal tage til os og lade os inspirere af.

Men det er samtidig meget mere end en fin fortælling, der varmer i en kold tid. For bibelens budskab til os, er at det ikke kun var Josef og Maria og hyrderne der blev forbundet af det som skete julenat i Betlehem, men at alle mennesker gennem Jesus er blevet forbundet med Gud. Derfor taler englen også om en glæde der er for hele folket. For gennem Jesus træder Gud ind i vores verden. Gennem ham møder vi Guds rige og alt det der hører ham til. Gud er kommet til os. Og samtidig ved han nu hvad det vil sige at være menneske, fordi det var det han blev. Gud er med os, og hos os. Han er ikke længere ham fra den anden verden, han er nu fra vores verden og han kender os og vi kender ham. Det er det afgørende budskab til os fra juleevangeliet, som vi samles om, år efter år. Denne forandring i vores forhold til Gud, har en afgørende betydning for os. Den betyder at vi mennesker ikke er overladt til os selv. Vi kan række ud mod Gud og vi kan dele vores glæde og vores sorger med ham. Og vi kan have tillid til hans løfter om at han vil være os nær. Julens budskab er at Gud rækker ud mod os, vi skal tage imod hans udstrakte hånd.

Nogle gange ligger der tilfældigheder til grund for, hvem vi kender og hvem vi er fortrolige med, som det var tilfældet i forhold til mine børns klasse. Er det også tilfældigheder der ligger til grund for, at vi kan kende den almægtige Gud? Sådan kan det ofte se ud. Han kan virke fraværende for os, og menneskers mødes med ham, kan ofte ligne et udslag af tilfældigheder. Beretningen om Jesu fødsel er ingen undtagelse i denne henseende. Her bliver Josef og Marias skæbne bestemt af store mænds beslutninger, der fører til at de ender ved krybben i Betlehem. De er på rejse, fordi kejser Augustus vil vide hvor mægtig han var, og derfor fik den idé at han ville tælle alle indbyggerne i sit rige. Og optællingssystemet med at folk skulle tælles, der hvor deres slægt stammede fra, betød at Josef og Maria måtte tage til Betlehem. Og fordi der var mange andre der også skulle tælles der, så der ikke var plads andre steder, ender de altså i stalden ved krybben. Det virker ikke super planlagt. Men bibelen kalder det ikke tilfældigheder, men fortæller om, at det hele skete som profeterne havde forudsagt. Guds hånd er bag det der for os kan ligne tilfældigheder. Jesus blev født der hvor Gud havde bestemt han skulle fødes, og han blev mødt af de mennesker som Gud havde bestemt skulle være til stede. Jesus blev født fordi Gud ville møde os gennem ham. Det budskab som vi altså står tilbage i dag juleaften, er at Gud kom til vores verden ved Jesu fødsel, fordi det var det han ville. Derfor er han blevet forenet med os, og vi kan række ud mod ham, ligesom han har rakt ud mod os.

Må julen blive anledning til at være åbne for at møde Gud, og modtage det som han vil give os, og må vi være åbne for mødet med de mennesker, der på forhånd er fremmede for os, så vi også bliver del af en ny og større fortælling, ligesom det skete for Josef og Maria og hyrderne i Betlehem.

Glædelig jul.