Lyt til prædikenen

Lev i virkeligheden 

Gud er lys, og der er intet mørke i ham, læste vi før. Og Gud har gennem Jesus ladet sit lys skinne ind i verden, ind i vores mørke. Og lyset oplyser os. Det giver os indsigt. Indsigt om Gud og os selv. Jesus viser os hvem vi selv er og hvem Gud er. Derfor lærer han os hvordan vi skal leve vores liv, både i forhold til Gud og vores medmennesker. Derfor mødes vi her i kirken for at høre beretningerne om ham, og hans undervisning. For at høre om Guds nåde og barmhjertighed, og for selv at lære nåde og barmhjertighed. Vi nærmer os ham for at han skal få indflydelse på os, for at Gud skal lade sit lys skinne på os.

Og når vi så gør dette, er det at vi lige pludseligt støder ind i dagens prædiketekst, hvor Jesus fortæller denne lignelse som virkelig er svær at forstå, og få til at passe ind i det som Jesus ellers lærer os. Jeg talte for to uger siden om, at vi gerne vil have brikkerne til at falde på plads, og at Jesus ofte udfordrer os, for at de skal falde rigtigt på plads for os. Men her er det virkeligt svært at få brikkerne til at falde på plads, for ham som Jesus her præsenterer for os, er en skidt fyr. Han har ødslet sin Herres ejendom bort, lige som den fortabte søn, ødslede sin fars ejendom bort. Men i modsætning til den fortabte søn, går han ikke i sig selv og angrer, og venner tilbage til sin far. Nej, hans herre hører ikke noget fra ham, men må i stedet få efterretninger fra andre, for at få at vide hvordan det står til med hans forvaltning. Og forvalteren leverer heller ikke noget forsvar for sig selv. Han er en uærlig og dårlig forvalter. Og når han så endelig gør noget godt og nådigt over for andre, gør han det ud fra de forkerte intentioner. Han gør det for at redde sig selv, fordi han står i en rigtig dårlig situation, og ikke kan se hvilket arbejde han kan udføre, når nu han bliver fyret. Han nedskriver ikke skyldnernes gæld fordi de betyder noget for ham, eller fordi han ønsker at gøre noget godt for dem. Og han gør samtidig sine gode gerninger på en noget billig baggrund, fordi det jo ikke er gælden til ham selv, men derimod gælden til hans herre, som han nedskriver. Så det er virkeligt ikke til at sige meget godt om ham.

Men alligevel får han her ros, og det udfordrer vores retfærdighedssands, og forvirrer os. Hvorfor gør han det, hvad der det han gør som han fortjener ros for? Jo, han får ros for at se sandheden i øjnene, han ser virkeligheden øjnene. Han bedyrer ikke sin uskyld, og benægter at han har snydt sin herre. Og han indser at han er på den, og at hans fremtid hænger i en tynd tråd. Han laver en præcis analyse og kalkulering af hvordan fremtiden ser ud for ham. Og så gør han det, at han handler ud fra denne erkendelse. Det som han rådighed over, som ikke er hans eget, forvalter han til gavn for sine medmennesker. Han bruger det som han har til at få mest muligt ud af det.

Og sagen er når det kommer til stykket, at vi ifølge bibelen, må nå frem til den samme erkendelse om os selv, som den uærlige godsforvalter, nemlig den at vi er taget på fersk gerning i oprør mod Gud, og at vores fremtid derfor hænger i en tynd tråd. Også selvom vi er flinke og rare, og har en masse godt i os. Vi hørte det før hos Johannes: Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Og i Romerbrevet skriver Paulus: alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og virkeligheden er at vi er fortabte uden den. Døden og dommen har fat i struben på os. Hvis vi siger til os selv, at det ikke står så slemt til, når det kommer til stykket og hvis vi siger at vi ikke har syndet, leder vi os selv på vildspor. Så ser vi ikke sandheden i øjnene, og erkender ikke virkeligheden. Vi må som godsforvalteren her, se den sørgelige sandhed i øjnene. Den sandhed som vi må se i øjnene, er desuden også den, at vi er vi er en del af en verden, som uærlighed og uretfærdighed sætter sit præg på. Og det som vi har at gøre godt med mammon, velstanden, er for det første ikke vor egen, den har vi fået betroet. Samtidig beskriver Jesus den som uærlig. Gud og mammon er sat op mod hinanden. Vi får at vide at vi grundlæggende må vælge mellem dem.

Og ved at kalde velstanden uærlig signalerer Jesus at den kan bedrage os. Penge og velstand er på ingen måde fordelt ligeligt i vores verden. Nogen har for meget mens andre har for lidt. Den kan få os til at snyde og bedrage hinanden, fordi vi vil have mere af det. Og vores stræben efter den kan blive så stor, at den bliver det vigtigste i vores liv, og tilsidesætter alt andet.

Det er midt i dette kaos og morads, at vi skal leve vores liv. Og det kan til tider tage modet fra os. Men selvom velstanden er alt dette, kan vi også bruge den til gavn for vores medmennesker. Og det er det som Jesus her opfordrer os til at gøre. Handl ud fra den virkelighed du står i, over for de folk som du møder i din hverdag. Brug det du har at gøre med til noget godt, så det kan hjælpe andre, på trods af uærlighed og tvivlsomme bagtanker. Det er som om at Jesus med denne provokerende og ubekvemme lignelse, viser os den virkelighed som vi befinder os i, og opfordrer os til at tage del i den. Lad være med at trække jer tilbage i frygt for at få beskidte hænder, Og brug det som I har at gøre godt med, på bedst mulig måde, under de forhold som I nu engang befinder jer under.

Og hvad så med fremtiden? Det er jo tanken på fremtiden der driver den uærlige godsforvalter til at gøre det som han nu engang gør. Han ønsker at nogen skal tage imod ham og tage sig af ham, når han bliver sat fra bestillingen. Men har han virkelig sikret sig? Det er han vel egentlig ikke når det kommer til stykket. Han kommer gennem sine handlinger på god fod med dem som han handler nådigt imod, men han er stadig afhængig af deres vilje til at invitere ham indenfor når det kommer til stykket. Han er afhængig af deres nåde og barmhjertighed.

Og hvis de endelig tager imod ham, er det ikke særligt retfærdigt, fordi den gæld han har nedskrevet for dem, ikke er en gæld til ham selv. Så han har egentlig ikke fortjent en god modtagelse.

Når det handler om vores fremtid sammen med Gud, og om at blive modtaget i de himmelske boliger, er vi i den samme situation som denne mand. Her er vi også afhængige af nåde og barmhjertighed, og viljen til at Gud vil modtage os. Men vores trøst og redning er, at Gud af hele sit hjerte ønsker at tage imod os og få lov til at vise os denne barmhjertighed. hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd…Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Det er egentligt heller ikke så retfærdigt at Gud vil tage imod sig hos sig, men er vores redning, at Guds retfærdighed er så dejligt uretfærdig, at han tager imod os, selvom vi ikke har gjort os fortjent til det. Det er det lys, som han har tændt i vores mørke, og dette lys, skal vi lade skinne ind i vores liv, og videre ud til vores omgivelser.

Amen