Lyt til prædikenen

Lyset der skinner i mørket

Det er i dag anden juledag og skt. Stefans dag. Og hvis man indimellem har en dag, hvor det er rigtig svært at komme op og i kirke, kan denne dag meget vel være en sådan. For det første er det fjerde dag i træk, hvor der er Gudstjeneste. Og hvor de foregående dage har budt på glæde forventning og fest, fremstår dagen i dag med sit mere dystre budskab, som den helt store kontrast til de andre juledage. Skt. Stefans dag er lidt som den pessimistiske onkel, der er familiens sortseer. Ham som man for alt i verden ikke vil ende ved siden af til familiefesterne, fordi han altid formår at punktere stemningen og tage glæden fra os. Hver gang der er noget vi glæder os over, formår han straks at pege på bagsiden af medaljen og minde os om hvor hurtigt det kan vende, når lykken tilsmiler os. Det er lidt samme måde møder skt. Stefans dag møder os på midt i juleglæden, når den siger til os: ”ja ja” det kan godt være at I taler om fred på jord, men prøv at løft hovet og se jer omkring hvor I kan se nød og fortvivlelse. Se på Stefanus der blev stenet, fordi han fulgte Jesus. Og hør om hvordan Jesus taler om, at hans udsendinge vil blive forfulgt, pisket og korsfæstet. Hvor meget fred og glæde er der lige i det?

Den pessimistiske onkel kan ofte have en pointe med sine indvendinger, men alligevel orker vi ham ikke. Det skyldes hans ensidighed. Lige meget hvad der sker, vælger han den negative indgangsvinkel. Og erfaringen siger os, at han altid ender med at suge al glæde og livskraft ud af os. Derfor kræver det en ordentlig indånding inden vi skal møde ham. Og på samme måde kan man have det med Skt. Stefans dag, fordi den altid år efter år kommer med sit dystre budskab midt i fejringen af verdens mest fantastiske budskab, om at Gud er kommet til os, med sin glæde og fred.

Men spørgsmålet er om Skt. Stefans dag vil os noget andet, end bare at tage glæden fra os med det samme? Svaret på dette spørgsmål får afgørende betydning for hvordan vi skal forholde os til den. Hvis vi ikke mener at Skt. Stefans dag vil os noget godt, vil det være oplagt at ignorere den og holde os hjemme fra kirke i dag, og kun komme de dage hvor vi bliver mødt med et mere positivt budskab. Problemet med denne løsning er bare at budskabet ikke forsvinder selvom vi lukker vores ører for det. Kristne har stadigvæk mange gange op gennem historien mødt forfølgelser, og en organisation som åbne døre kan fortælle os, at det stadig sker ofte rundt omkring i verden. Derfor er forfølgelser og ufred en del af vores virkelighed, også selvom vi var blevet hjemme fra kirke i dag.

En anden mulighed for en mere frugtbar tilgang til Skt. Stefans dag, er at den ikke aflyser julens budskab, men derimod udfolder det. At den går et spadestik dybere og viser os hvordan Guds lys bliver tændt i denne verdens mørke. Teksterne i dag er i hvert fald noget mørkere, end det skær vi ofte ser juleevangeliet i. Men spørgsmålet er om vi ikke også har brug for en sådan nuancering? For det er vel ikke utænkeligt, at vi i tiden med julehygge og julegaver, får gengivet beretningen om Jesus fødsel i et noget mere romantisk skær, end den egentlig foregik i. Et skær der medfører at rejsen til Betlehem  snarere bliver en anledning for Josef og Maria til at få kvalitetstid sammen hvor de kan nyde hinanden, selvom sandheden nok nærmere er at de befinder sig i en krise, fordi de blev tvunget væk fra deres hjem og vante omgivelser lige op til fødselen.  Og hyggen ved alle de besøg som de fik i stalden, kommer måske til at overstråle den desperation og panik som måtte ramme Josef og Maria, da det gik op for dem, at de ikke havde noget sted at være, når Maria skulle føde. Og den jaloux konge der udrydder alle drenge, for at eliminere en mulig udfordrer, bliver heller ikke altid nævnt i gengivelsen af beretningen. Virkeligheden er, at det var en usikker og utryg verden, som det lille barn i krybben blev født ind i, men når det er sagt blev Jesus ved sin fødsel også fulgt af et budskab om glæde, fred og frelse. Og det er netop mødet mellem Guds fred og frelse og denne verdens ufred og utryghed, som bliver udfoldet i dag.

Jesu fødsel betyder at Guds lys er blevet tændt i vores verden og det lyser videre på trods af det omkringliggende mørke. Jesus viser os i dagens prædiketekst, at Gud er ihærdig i forhold til at vi skal få lov til at møde hans fred. Han bliver ved med at sende profeter, vise og skriftkloge til Jerusalem den hellige by fordi han ønsker at indbyggerne der skal tro på ham og høre ham til,  på trods af at disse udsendinge bliver mødt med afvisning og forfølgelse. Derfor beskriver han også hvordan han prøvede at samle dem, som en høne samler sine kyllinger. Han har denne instinktive omsorg for at beskytte dem der hører ham til og rækker derfor ud mod dem. Men han bliver mødt med en kontant afvisning og udsendingene bliver forfulgt og slået ihjel.

Den mest nærliggende reaktion på en sådan modtagelse vil være at sige ”Nu har I fået chancen, men I tog den ikke, derfor må i klare jer selv fra nu af” Men det er ikke den respons som Jesus her vælger. Han siger I skal ikke se mig igen, før I siger velsignet være han som kommer I herrens navn. Han viser her at relationen mellem ham og dem ikke er endeligt afbrudt, men vil blive taget op igen, og at han venter på dem. Med Jesus ser vi det hele, i det helt store perspektiv og han er der også på den anden side af nøden og forfølgelsen, hvor han står klar til at modtage os.

Det er dette samme nye perspektiv på livet som vi også møder hos Stefanus. Midt i steningen og forfølgelsen, har han fundet en fred der er større end den, han selv kan skabe sig her i verden. Han oplever, at han gennem Jesus, kan have Gud med  gennem alt som han møder, og at han står klar til at modtage ham på den anden side af dette liv. Denne fred overskygger alt andet for Stefanus. Guds nærvær og evige omsorg gør at Stefanus holder sig til ham, selvom han bliver forfulgt for det. Stefanus og mange andre efter ham har været villige til at ofre alt, for at holde sig til Jesus. Det viser os hvor gennemgribende den fred som Jesus bragte ind i vores verden julenat i Betlehem, er. Den er stærk nok til at vi kan have den med også i modgangen og i mørket.

Det er det som Skt. Stefans dag skal hjælpe os til at indse. For Juleevangeliet er mere end et eventyr om en nat hvor alt endte med at blive godt, selvom det hele til at begynde med kørte skævt. Det er en beretning om dengang Gud gennem sin søn Jesus, trådte ind i vores verden for at vi kan vandre vores livsvandring sammen med ham Vi har fået hans løfter om at han vil være med os hele vejen indtil vandringen en dag ender hjemme hos ham.  Derfor er han med os, også når vi moder modgang og hvis vi bliver forfulgt. Men det som han giver os er så meget mere end det som andre kan tage fra os. Det er det perspektiv som vi skal holde fast i. Derfor skal vi også lade det blive Skt. Stefans dag.

Og dagen skal være en anledning for os til at høre martyrernes vidnesbyrd, fordi de gennem deres villighed til at ofre alt for Kristus, viser os hvor stor han er. Derfor skal vi takke Gud for dem, og vi skal omslutte dem der bliver forfulgt i forbøn, og bede om styrke til selv altid at holde os til Kristus, så vi bliver i hans fred.

Amen