Lyt til prædikenen

En pludselig åbning

December måned er på mange måder en lang nedtælling frem til juleaften. Og ofte er der forskellige udfordringer der skal overvindes, inden vi når frem til julefejringen.  Vi skal nå at købe alle gaverne, kagerne skal bages og konfekten skal laves. Maden skal købes ind og forberedes, så den er klar til i aften. Ufordringerne kan her være at vi ikke altid kan få det vi skal bruge, uden at vi skal flere steder hen efter det. Og så er der selve tilberedelsen af julemiddagen, der også indimellem kan byde på udfordringer. Også julekalenderne i fjernsynet er ofte en vandring frem mod målet. Hovedpersonen har et mål som han eller hun skal opnå inden jul.  Men på vejen frem mod dette mål møder de forskellige udfordringer der besværliggør rejsen og kan gøre os bange for om de når målet inden juleaften. F.eks er Selma fra ”Selmas saga” i år draget til julemandens rige, for at få sit højeste ønske opfyldt, nemlig at hendes familie kan blive boende i deres hus. Men også møder udfordringer på sin rejse.

Nu er vi så fremme ved målet, selvom vi stadigvæk har de sidste forberedelser med at få maden færdig, foran os. Nu begynder vores julefejring her i kirken. Og i dag bliver det afsløret om Selma får sit højeste ønske opfyldt. I aften skal vi spise julemiddag, danse om træet og give hinanden gaverne. Her i kirken mødes vi for i fællesskab at synge nogle af vores julesalmer. Og vi hører juleevangeliet, beretningen om Jesu fødsel, der er anledningen til at vi fejrer jul.

Juleevangeliet er også en beretning som arbejder sig frem mod et mål, fordi vi her følger Josef og Maria frem mod Jesu fødsel. Og det er en beretning med forskellige aspekter som man kan  vælge at lægge vægt på. Derfor kan man fortælle beretningen på forskellige måder, og derved få forskellige facetter med.  

Den korte version er at Jesus blev født julenat. Og den er jo ret hurtigt overstået, og vi får ikke rigtigt noget at vide om de  nærmere omstændigheder. Derimod er den næste version noget mere udførlig.

Den næste vinkel er tychobrahesdagsvinklen. En tychobrahesdag, er sådan en dag hvor alt går galt. Og sådan kan beretningen om Jesu fødsel meget net fremstå. Maria skal have et barn, og hende og Josef glæder sig. Hvis de er typerne der planlægger, har de nok allerede planlagt fødsel og det hele ud i hver enkelt detalje. Hvor barnet skal ligge, hvad han skal lege med og hvad han skal have. Men alle disse planer bliver spoleret af en mægtig mand, der vil vide hvor mægtig han er. Kejser Augustus vil tælle alle dem der bor i hans rige, for når han ved hvor mange mennesker der bor i hans rige, ved han også hvor mange han er kejser for, og hvor mange han kan kræve skat af. Han laver egentlig ikke sin folketælling for at genere Josef og Maria, for han ved ikke hvem de er. Men hans beslutning viser deres magtesløshed, fordi de bliver nødt til at adlyde hans befaling, selvom det passer dem dårligt, at skulle rejse lige op til fødselen. Josef og Maria må tage til Betlehem, så langt så godt. Men da de endelig når frem, kan de ikke finde noget sted at overnatte, fordi der også er mange andre der er draget til Betlehem for at blive talt der. Derfor må Josef og Maria tage sig til takke med stalden, og de må lægge barnet i krybben, hvorfra dyrene får sin mad. Og gæsterne er nogle hyrder fra en mark i nærheden, som de ikke kender, der pludselig kommer forbi for at se det lille barn.

Men så er der og den tredje, noget mere positive vinkel hvor vi tager ja-hatten på. Her åbner der sig nemlig en ny vej midt modgangen og tilfældighederne. Her bliver Maria udvalgt til at føde Guds søn. Og Gud sørger for at Josef og Maria holder sammen. De kommer til Betlehem, og dermed bliver Jesus født i kong Davids by. Barnet bliver født, og bliver svøbt og lagt i krybben. Og hyrderne der vogtede deres får på en mark i nærheden bliver mødt af englens budskab, om en stor glæde der er for hele folket, fordi en frelser er født. Og de bliver vidner til at en himmelsk hærskare lovpriser Gud, og forkynder fred til mennesker med Guds velbehag. Det, at Jesus blev født i ydmyge omgivelser, og at det ikke var de højst agtede der fik budskabet, giver håb. Det viser at det er et budskab for alle. Normalt vil vi når der sker noget vigtigt, søge til de højere cirkler, som de vise mænd gjorde, da de søgte den nyfødte konge på slottet, men beretningen om Jesu fødsel, viser at Gud også rækker ud mod de jævne, ved at lade hyrderne bringe englenes budskab videre.

Vi har altså her tre forskellige tilgange til den samme beretning, men sagen er at vi har brug for at få alle 3 vinkler med, når vi ser på beretningen om Jesu fødsel.

Det vi hører i den korte version, at Jesus blev født, er af afgørende betydning for os, fordi Guds søn her kom ind i vores verden, så han kun fortælle sit budskab til os, og udføre den opgave som han er sendt af faderen for at udføre. Jesu fødsel betyder at Guds opmærksomhed og nærvær til os.

Men vi skal også vide, at den verden som Jesus kom til, er den uperfekte verden, hvor det hele ikke altid går som vi har planlagt det.  Den verden som vi lever i. Der hvor vi møder udfordringer der skal håndteres og hvor vi bliver nødt til at ændre vores planer. Gud ventede ikke til vi havde fået styr på det hele og var parate til at modtage ham på en god og ærværdig måde. Nej, han kom for at hjælpe os, derfor kom han til verden som den er, midt i kaos og tilfældigheder.

Og midt i dette kaos, åbner der sig en ny vej. Her bliver barnet født til glæde for Josef og Maria, hyrderne og de vise mænd. Og barnet bliver fulgt med et budskab om fred og glæde til hele jord. Og denne vej åbner sig også for os julenat. Derfor bringer juleevangeliet også fred og glæde til os. For nogle dage siden, kunne vi i Selmas saga møde Hr. Von Trippelhat ved porten til Julemandes rige, og her fik vi at vide: Kun den der er ren i hjertet, kan komme ind af porten til julemandens rige. Det samme er tilfældet med Guds rige. Men for at vi også skal få lov til at være med, sendte Gud sin søn Jesus til os med sin forsoning og tilgivelse. Dermed har han givet os en åbning mellem os og sig.

Det er dette perspektiv som vi skal tage med os i mål her ved vores julefejring. At Gud har givet os en åbning, ved at komme til os. Vi har hans bevågenhed og kan altid komme til ham. Må han give os troen på at han også i vores liv, er den der kan også åbne en vej i vores liv, der hvor vi føler at der hersker kaos og tilfældigheder.  

Og må vi tage perspektivet ind i forholdet til hinanden. Så det ikke kun er de korte versioner der bliver fortalt, eller dem med strid og modgang, men at der også må være plads til at fortællingen kan åbne sig, så nye veje åbner sig og nye relationer bliver dannet, hvor vi ikke troede at det var muligt.

Glædelig jul.