Lyt til prædikenen

Ikke den samme velkendte type

Da jeg for længe siden gik på HF havde jeg en dansklærer, som ikke lod sig påvirke af hvad andre mennesker tænkte om ham. Han kunne f.eks. finde på at springe op og udtrykke sig med hele kroppen, for at vise os eksempler på alternative måder man kunne udtrykke sig på, i stedet for at bruge ord. Og han kunne pludselig springe ud i sang, og synge et vers af en salme, hvis det kunne hjælpe til at illustrere det som han var ved at lære os. Hvor vi der var elever i klassen, var os meget bevidste om hvad de andre tænkte om os, var han ikke bange for at overskride de grænser som vi forsøgte at holde os indenfor. Derfor er det rimeligt at sige, at han i forhold til os, var en ener der skilte sig ud, fordi han virkelig turde gå sine egne veje.

Men på trods af modet til at skille sig ud, var han sig alligevel meget bevidst om, at han også var en type der var præget af sin tid og sine omgivelser. Han sagde engang til os, at hvis man stillede 100 mennesker, hvoraf de 10 var gymnasielærere, op på en række, ville vi med sikker hånd kunne udpege dem der var gymnasielærere, fordi vi som elever var eksperterne og derfor kendte den slags ganske godt. Og jeg tror at han havde ret. Fuldskægget, den fritvoksende frisure sygekassebrillerne, Kansas-anorakken og den brune lærertaske var spor der pegede i samme retning: en 68’er. Han var en del af 68 generationen der satte frihed, forskellighed og selvstændighed højt, men det betød samtidig at han lignede og var en 68’er med de værdier og udtryksformer som det indebar. Jagten på frihed og selvbestemmelse, gjorde ham til den frihedssøgende og grænsebrydende type. 

Det at man, selvom vi livet igennem træffer vores egne selvstændige valg, alligevel kan ane et mønster gennem de valg vi træffer, gør at vi kan beskrives som en bestemt type, sammen med alle dem som deler de samme værdier som os.  Det er sådanne mønstre der har givet os et tv-program som ”kender du typen?”, hvor kendte ved at vise deres hjem frem, får kortlagt hvilken type de er. Og disse samme mønstre får firmaer til at bruge mange resurser på at kortlægge folks vaner, for at kunne målrette deres reklamer mod dem der lige præcis har interesse i dette specifikke produkt. Selvom vi handler selvstændigt og er unikke, ender vi ofte op med at være forudsigelige. 

Af samme grund kommer vi også ofte til at fastholde hinanden i de typer som vi får delt hinanden op i.  Dermed bliver det som folk har gjort indtil nu, også er det som vi forventer at de gør for fremtiden. Derfor kan vi måske opleve os selv tænke: ”ja, det var vel hvad man kunne forvente af ham”, f.eks. hvis der er én der dummer sig for 10. gang. Når vi ser et mønster i andres handlinger, kan det være svært ikke at forvente at dette mønster vil fortsætte. Det samme er det for de skriftkloge her i dagens prædiketekst. De har en forventning til de mennesker som Jesus er sammen med og spiser middag med, eller de har i hvert fald en forventning om, at man ikke kan forvente noget som helst godt fra dem. Og ved at give udtryk for deres foragt over disse mennesker, får de samtidig vist, at de også har en forventning til hvordan Jesus burde handle, og en forventning til hvem han burde være sammen med, og ikke burde være sammen med.   

De skriftkloges forventning til dem som Jesus er sammen med, dem der bliver beskrevet som toldere og syndere, er som sagt ikke eksisterende. Disse mennesker har gennem det som de tidligere har gjort, vist at de har mistet deres moralske kompas. De har levet dårligt og uærligt for at gøre livet godt for dem selv, uden at tænke over konsekvenserne for deres medmennesker. Derfor har de skriftkloge ikke noget håb for dem, og ingen interesse i at være sammen med dem. Ja, de mener at det vil være skadeligt for dem, at spise sammen med dem. 

Og derfor mener de også at Jesus så at sige afslører sig selv ved at være sammen med denne gruppe mennesker. For deres forventning til Jesus var, at hvis han var en mand af Gud, ja så ville han ikke være sammen med disse mennesker. For så ville han vide hvem de var og han ville vide at han skulle holde sig fra dem. Men som det tydeligt fremgår af denne beretning, er Jesus er ikke som de forventer. 

Og det er netop det som ikke bare denne beretning handler om, men det som selve evangeliet handler om: At Jesus ikke bare er hvad vi kan forvente, men at han er noget andet og meget mere. Han er ikke en type som vi har set 100 gange før, og som vi genkender til bunds i det øjeblik vi møder ham første gang. Han er noget nyt, noget helt andet, end noget andet menneske. Han er Guds søn, og han er sendt af faderen til os, for at vi kan møde ham og leve i hans kærlighed under hans omsorg. Og fordi Jesus er Guds søn, kan han lære os noget om os selv og Gud, som ingen anden kan. Og han kan gøre noget for os som ingen anden kan, nemlig give os forsoningen med Gud og livet sammen med ham. 

Og netop fordi at Jesus er Gud søn, og derfor er fuldstændig enestående, bliver han ikke smudset eller svækket af at være sammen med toldere og syndere. Til gengæld bliver tolderne og synderne forandret af at være sammen med Jesus, fordi han er lægen som de har brug for. Jesus møder dem på en ny og helt anderledes måde, end den de ellers før er blevet mødt på. I stedet for den fordømmelse og afsky, som de ellers havde mødt, modtager Jesus dem med tilgivelse, en tilgivelse som kun han kan give gennem sin død og opstandelse, og derfor tilbyder han dem en helt ny begyndelse. Et nyt liv sammen med Ham.  Det er derfor at dem som livet var kørt af sporet for, ønsker at være tæt på Jesus. Fordi der virkelig er noget at vente her. 

Det er det samme budskab som vi møder i dag. At Jesus ikke bare selv er en helt ny type der kommer til os, og sprænger rammerne for det som vi ellers kender. Men at han ved at bringe Guds nåde til os, også kan befri os fra den fastlåste situation, som vi kan finde os selv i. Når vi dummer os og gør de ting som vi ikke skulle have gjort, er vi ikke fordømt og mærket for altid. Gud ønsker at være sammen med os, og har derfor gennem Jesus rakt hånden ud til os, så vi altid kan komme til ham. Selv der hvor det hele er kørt af sporet for os, og hvor andre vender os ryggen, står han klar til at modtage os. Det er evangeliets fantastiske og befriende budskab til os. 

Dette budskab er et fantastisk budskab. Især når det hele er kørt skævt for én, og man derfor er sig klart bevidst om at man har brug for tilgivelse og en ny begyndelse. Men hvis man derimod er blevet voldsomt såret af en anden, kan tilgivelsen være noget sværere at forholde sig til. Det samme er den for de skriftkloge som vi møder her i beretningen. De har forsøgt at gøre det så godt som de kan her i livet, i modsætning til de andre, og nu kan de bare se til, mens Jesus giver de andre en chance til. Reaktionen med forargelsen er i og for sig forståelig nok, men alligevel bliver vi her opfordret til at tage del i det nye liv som Jesus kommer med til os, ved at give plads til forsoningen, tilgivelsen og derigennem muligheden for en forandring. For derved vil vi ikke bare hænge fast i det gamle og låse hinanden fast. Ved at gøre det udelukker vi muligheden for forandring. Og dermed udelukker vi muligheden for at vi hver især kan forandre os, og muligheden for at Gud kan skabe forandringen for os. Men ved i stedet at tage imod den åbning som Jesus giver os, og leve det nye liv som han bringer til os, giver vi plads til muligheden for forandring. Så at Gud vil modtage os i sin forandrende kærlighed, og derved give os en åben og positiv tilgang til hinanden.

Amen