Lyt til Prædikenen

Træerne vokser ikke ind i himlen, men…

Udtrykket ”træerne vokser ikke ind i himlen” er et udtryk vi kan vælge at bruge i forbindelse med at en kommer ud for en slags realitetstjek, som f.eks hvis man har lært en færdighed som man er stolt af og glad for, men hvor man så efterfølgende må konstatere, at man endnu ikke mestrer denne færdighed til perfektion, som man måske havde troet i første omgang. Ved at bruge udtrykket ”træerne vokser ikke ind i himlen” i denne forbindelse, siger man at vedkommende er nået et stykke, men stadigvæk har langt igen for at være helt i mål.

Man kan med god ret bruge dette udtryk om Peter i dagens prædiketekst, fordi det netop her tydeligt fremgår, at han på den ene side har indset noget meget vigtigt og grundlæggende om Jesus, men på den anden side bliver det efterfølgende tydeligt, at han har misforstået hvad konsekvensen af denne erkendelse, er. I begyndelsen af beretningen bekender Peter, at Jesus er Kristus, Guds søn, og dermed rammer han virkelig hovedet på sømmet. For, det at Jesus er Guds søn, er det mest grundlæggende i bibelens budskab om ham og selv årsagen til at Jesus er så vigtig for os. Det er fordi han er Kristus, den levende Guds søn, at vi kan møde Gud gennem ham, og det er derfor at han kan møde os og hjælpe os, der hvor ingen anden kan. Derfor siger Jesus også til Peter, at han er salig, lykkelig over denne erkendelse, ligesom han erklærer at det er Gud der har givet ham den. Ydermere bliver den store betydning af denne bekendelse også understreget ved Jesu erklæring om at den skal være grundlag for kirken, og at Peter selv skal spille en central rolle i kirken. Derfor er Peters bekendelse her, hvor han sætter ord på hvem Jesus er, virkeligt et højdepunkt for ham.

Og netop derfor forekommer det også noget overraskende, at den samme Peter sekundet efter i det efterfølgende rammer et lavpunkt der er lige så dybt som højdepunktet er højt. For lige efter at Peter så præcist har bekendt hvem Jesus er, lykkes det ham ved at modsige det som Jesus siger, at afsløre at han totalt har misforstået hvilken betydning det har, at Jesus er Kristus. Da Jesus fortæller at han skal komme til at lide og dø, tager Peter ham til side, og siger at sådan må det ikke komme gå dig. Det gør han formentlig for at passe på ham, og det er da også prisværdigt, at Peter ønsker at Jesus skal spares for lidelse, men det viser samtidig at han har misforstået at Jesus, fordi han er Kristus, må udføre Guds vilje, hvilket er at han skal lide og dø og opstå igen. Når Jesus her bruger dette voldsomme udtryk ”vig bag mig satan” mod Peter, er det fordi Peter her modarbejder Jesus og derved gør sig til hans modstander. Ved at undgå lidelsen og korsdøden, vil Jesus blive sparet for den lidelse og smerte, som han selv her stiller i udsigt, og han vil få mulighed for at fremstå som en mere sejrrig helt, end den lidende Kristus. Men samtidig bliver der heller ikke noget af opstandelsen, og dermed kan han heller ikke nogen sejr over døden der kan give os evigt liv hos Gud. Derfor vil hele Guds plan med Jesus, falde fra hinanden, hvis det går som Peter ønsker det. Det, at Jesus er Guds søn indebærer, at han udfører Guds vilje, derfor underminerer Peter her sin egen bekendelse ved at gå i rette med Jesus. Derfor må Jesus sætte en eftertrykkelig stopper for Peter, der derfor oplever Peter nærmest på samme tid både sit højdepunkt og lavpunkt i sit forhold til Jesus.

Oplevelsen af at gå fra top til bund på et splitsekund, er en oplevelse som vi også af og til kan møde i vores liv som kristne. Det at være kristen, betyder ikke at alle brikker på en gang falder fuldstændigt på plads, så vi herefter ikke har nogen tvivl eller nogen spørgsmål. Det betyder heller ikke at vi støt og roligt i en jævn stigende kurve, får alt på plads i forhold til Gud, og dermed arbejder os frem til det punkt hvor vi ikke længere tager fejl eller kommer i tvivl. Derimod kan vi opleve at vi i det ene øjeblik er fuldt afklaret i forhold til hvad Gud har gjort for os, og derfor kun ønsker at følge hans vilje i alle ting, for så i det næste øjeblik at blive fyldt af tvivl og opdage at der er noget vi har misforstået, som det her sker for Peter. Og måske erfarer vi at vi alligevel kun følger vores egen vilje i stedet for Guds, når det kommer til stykket.

Sådanne almindelige erfaringer kan tage både modet og frimodigheden fra os i forhold til at forsøge at leve vores liv efter Guds vilje. Og så hjælper det måske heller ikke på frimodigheden, at vi her ser at selv Peter, den mest iøjnefaldende af Jesu disciple, havde de samme udfordringer, og kunne gå direkte fra forståelse til misforståelse. Umiddelbart er det nemmere for os at acceptere at vi begår fejl, hvis vi samtidig oplever, at det går fremad og vi lærer af det. Men hvis vi tror at vi er kommet videre, men så oplever at vi stadig laver de samme fejl som vi troede vi havde lagt bag os, kan det være svært for os at holde modet og optimismen oppe. Og konfronteret med vores egen ufuldkommenhed, er det nærliggende at få tanken om at det ikke nytter at ville følge Jesus, fordi vi ikke tager ordenligt ved lære, og derfor ikke rykker os ud af stedet, når det kommer til stykket. 

Der er dog alligevel opmuntring at finde i denne beretning. Ikke fordi vi her får en forvisning om, at vi nok skal klare os bedre end Peter, og heller ikke fordi vi her får en vejledning i hvordan vi får sikker viden om Gud og det der hører ham til, og samtidig bliver udstyret med en evne til altid at følge denne vilje. Den vej er lukket for os, fordi vi er ufuldkomne mennesker. Men derimod kan vi finde vores opmuntring i Peters statement af at Jesus er Kristus, den levende Guds søn, og oplysningen om at dødsrigets porte ikke skal få magt over hans kirke. For vores træer gror ikke ind i himlen, men Gud rækker ud til os fra sin himmel gennem sin søn, Jesus, og han bygger sin kirke her på jorden. Når vi ikke kan komme til Gud, kommer han til os og skaber selv forbindelsen til himlen for os. Gennem Jesus møder vi Gud, og alt det som han ønsker at give os: sin kærlighed og omsorg, og det evige liv sammen med ham. Og vi får lov til at tilhøre hans kirke der står i forbindelse med himlen, og som står fast fordi han passer på den.  

Derfor ender det hele for Peter heller ikke med, den fejltagelse som han begår her. Jesus fortæller Peter at han tager fejl og modarbejder ham, men de fortsætter deres vandring sammen. Peter bliver fortsat vidne til det som Jesus gør og siger, og derfor kan Jesus vejlede ham når han træder ved siden af, og lede ham af den rette vej. Det samme kan vi. Vi kan vandre gennem vores liv sammen med Gud, også når vi falder tager fejl og tvivler. Derfor har vi fået mulighed for at samles her i kirken til sang, bøn og tilbedelse af Gud, og vi kan høre beretningerne om Jesus. Herigennem bliver vi mindet om hvad han har gjort for os, så vi holder os til ham. Gud er trådt ind i vores verden, så vi kan møde ham her. Det er det budskab som vi skal holde fast ved. Og vi skal støtte os til det igen og igen, også når vi bliver fortvivlede og når vi begår fejl. For dette budskab er vores vej ud af fortvivlelsen

Amen