02/07/2024 0 Kommentarer
2. s.e. trinitatis
2. s.e. trinitatis
# Prædikener
2. s.e. trinitatis
Udfordringen
Jesus er en mand på en mission. Han vil os noget, derfor er der en årsag til alt hvad han siger og gør. Det ser vi gennem bibelens beretninger om ham. Både inden han kom til jorden, gennem den forventning der knyttede sig til ham, og mens han var her, gennem den måde som han mødte andre mennesker på og gennem det som han gjorde, ser vi at der var et tydeligt formål med Jesu tilstedeværelse her på jorden. Jesu mission går ud på at bringe Gud til os, og os til Gud, hverken mere eller mindre. I begyndelsen af markusevangeliet er budskabet til os, at Guds rige er kommet nær, og Jesus siger om sig selv i johannesevangeliet, at han er vejen sandheden og livet, og at ingen kommer til faderen, uden ved ham. Gud til os og os til Gud, det er denne relation der er på spil, når det handler om Jesus
Det, at have en mission, noget man vil udrette, et budskab man vil ud med, er også noget vi kender fra vores dage. En sådan mission kan indeholde så at sige hvad som helst. Måske ønsker man at blive kendt. At udbrede en bestemt politisk ideologi, eller at få os mennesker til at passe godt på miljøet, eller hinanden. Men uanset hvad formålet med ens mission er, gælder det om på en eller anden måde, at få udbredt sit budskab, så det kommer ud til de mennesker som man ønsker at påvirke.
For Jesus betød det at han måtte gå rundt i lokalområdet, for at møde de mennesker der ville høre på ham. I vores tid, er der flere muligheder for hurtigt at nå mange mennesker med sit budskab. Man kan vælge at benytte sig af aviser, tv, radio og ikke mindst de sociale medier, hvor man gennem få klik kan nå igennem til mange mennesker over alt i verden. Mulighederne er utallige, til gengæld er udfordringen at undgå at drukne i mængden af budskaber. Man må finde en måde at skille sig ud fra alle de andre.
Hvis man skal finde ud af om man har succes med at udbrede sit budskab, kan man måle det på om man er i medierne, eller man se på statistik over likes og delinger på Facebook og lignende. Herigennem kan man få et indblik i hvor udbredt kendskabet til ens budskaber, er. På Jesu tid var den slags statistik ikke tilgængelig. I stedet måtte man benytte den mere manuelle metode ved at danne sig et indtryk af hvad folk taler om rundt omkring, eller ved at forsøge at tælle hvor mange mennesker der opsøger én, hvilket er det vi i denne tekst får et indblik i, allerede i den første linje. Her får at vide er at: Store skarer fulgte Jesus. Vi får her det tydelige bevis på at Jesus har succes med at få udbredt sit budskab. Det må være den tids likes, selvom det kræver lidt mere end et klik med musen, fordi man må møde fysisk op.
Det næste skridt for Jesus må så være at holde fast i succesen. Når man først er trængt igennem med sit budskab, må man forsøge at fastholde menneskers opmærksomhed. I vore dage er opmærksomheden meget flygtig, derfor skal man være på mærkerne, så man ikke mister den igen. Der kommer hurtigt nogle nye spillere ind, der overtager dagsordenen i medierne og på de sociale medier. Derudover er muligheden for den store eksponering når det går godt, også den store fare, hvis det begynder at gå skævt. For lige så hurtigt som man kan få udbredt sit budskab over hele verden over internettet, lige så hurtigt om ikke hurtigere kan vreden ramme en, hvis man får sagt eller gjort noget dumt. Derfor handler det om at træde varsomt, så man ikke med et slag, ødelægger alt det man har opbygget.
Og det er lige præcist det som Jesus her kikser med. Han har fået opmærksomhed fra en masse mennesker, der står lige foran ham, parat til at høre hvad han siger. Bolden ligger så at sige lige til højrebenet for ham. Han skal bare bygge videre på den interesse som alle disse mennesker allerede har vist ved at møde op hvor han er, og give dem et dybere kendskab til hvem han er. Men i stedet sætter han det hele på spidsen ved at sige: Hvis I ikke hader jeres kære og jer selv, kan I ikke være mine disciple. Her er ikke noget med, at vi skal nok finde ud af det. Og oven i købet, er denne udtagelse videregivet helt frem til os i dag, og valgt til denne søndags prædiketekst, så vi skal forholde os til den på en dag, hvor to børn skal døbes, hvor vi står med nogle forældre, der netop ønsker sig at tage det ansvar på sig som følger med at være forældre, nemlig ansvaret for at tage sig af sine børn.
Det er nærliggende at tænke, hvorfor er der ikke en eller anden rådgiver der på et tidspunkt har sagt; kunne man ikke formulere det på en lidt anden måde? Det har der været rig lejlighed til gennem årene. Man kunne have valgt en anden tekst i tekstrækken, eller have søgt en mildere formulering. Men ikke desto mindre står vi med denne tekst foran os i dag. Og måske er meningen netop at vi skal udfordres, at det ikke skal være så glat og ligetil for os. Det er i hvert fald det som Jesus her gør - udfordrer. Skaren var fulgt efter ham, han havde dem i sin hule hånd. Det letteste i hele verden ville være at begejstre dem, alligevel vælger han at konfrontere dem, for at få dem til at overveje hvad det vil sige at være hans discipel. Og sagen er vel også når det kommer til stykket, at det ofte er udfordringen der udvikler os og gør os bevidste om hvem vi selv er, og hvad vi ønsker at kæmpe for. Hvis vi altid bliver strøget med hårene, og tingene kommer til os af sig selv, er der umiddelbart ingen anledning til at tænke nærmere over tingenes tilstand. Derfor må vi tage udfordringen op og konfrontere denne tekst, selvom den er hård. Hvis Jesu mening er at udfordre os, og få os til at tænke over vores relation til ham, bør vi tage ham på ordet og give os i kast med hans udsagn.
Og sagen er at det at skulle hade sig selv og sine nærmeste passer meget dårligt med det som Jesus ellers lærer os, f.eks. når han siger at vi skal elske vor næste som os selv, og når han taler om at vi skal elske vores fjender, og at vi ikke skal hævne os. Meningen med det som Jesus siger her må være, at han ønsker at vi ubetinget skal overgive os til ham. At være hans discipel kræver fuld hengivenhed og loyalitet. Det er også meget godt i tråd med de billeder om ikke kun at nå halvvejen, som Jesus efterfølgende bruger. Hvis man bygger et tårn, skal man sørge for at kunne gøre arbejdet færdigt. Og en konge må overveje modstanden før han går i krig, eller handler han ufornuftigt og uoverlagt. Jesus vil at vi skal følge ham hele vejen. Det som Jesus giver sig i kast med er kvaliteten af de tilkendegivelser som han møder. Hvis man ser på hvor mange likes man har fået, får man ikke noget at vide om hvor stort et kendskab til ens budskab dem, der har vist deres sympati, har. Måske har de glemt det, eller misforstået det. Hvis man vil vide noget om det, må man bruge andre værksøjer. Det er kvaliteten af tilkendegivelsen som Jesus her sætter fokus på. Budskabet til os er at når vi kommer til ham må vi følge ham fuldt ud. Og samtidig gør han det også klart at det har omkostninger at følge ham. Han vil at vi skal være klar over disse omkostninger, for så alligevel vælge at følge ham, fordi gevinsten er større end omkostningerne.
Behøver han at sætte tingene så meget på spidsen? Ja, det gør han fordi han er så vigtig for os. Fordi han er den der kan føre os til Gud og give os del i hans kærlighed og omsorg til os. Han kan tage sig af os hele vejen. Der hvor vores familie, venner og os selv står magtesløse uden at have mulighed for at gøre noget, kan vi søge hen til ham og ovelade os trygt til ham. Derfor har vi brug for altid at holde os til ham, også selvom det har omkostninger. Vi skal lade os udfordre af Jesu udfordring til tænke over vores liv, og det som han kan give os.
Amen
Kommentarer