Lyt til prædikenen

Han vender vores skæbne

I dagens prædiketekst møder vi Zakæus, som var en rig mand. Og så er det, at vi kan tænke: Åh, hvem der bare var rig og havde alt hvad man kunne tænke sig, alt hvad man har brug for. Denne drøm er nærliggende, hvis man har en hverdag, hvor man arbejder hårdt for at tjene pengene, og måske også skal kæmpe for at få dem til at slå til. Man kan så tænke: ”Hvis man bare havde penge nok, så var alle dagligdagens bekymringer væk. Desuden kunne man gør alt det som man havde lyst til og man kunne få tid til at være sammen med dem som man gerne vil være sammen med.” Det er en befriende tanke, og derfor er drømmen om rigdom og alt hvad der følger med, også en drøm der lever i bedste velgående, i dag. Der er stor interesse for de rige og berømte, i tv, på nettet og i bladene, og et reklameslogan som ”tænk hvis du vandt i lotto?” er et slogan der appellerer til de fleste af os.

Men selvom drømmen om rigdom er behagelig, ved vi alligevel godt når det kommer stykket, at rigdom ikke er det samme som et liv uden problemer og bekymringer, selvom det måske nok er nogle andre problemer, som man skal kæmpe med. At Zakæus også har en del problemer, selvom han er rig, fremgår tydeligt af denne beretning. Bare det faktum, at han ønsker at møde Jesus, viser at han havde en længsel, som ikke kunne opfyldes gennem hans rigdom. Han havde hørt at Jesus var en bemærkelsesværdig mand, både i forhold til det han sagde og det som han gjorde. At han var sendt af Gud. Derfor var Zakæus nysgerrighed pirret, og han ville selv med egne ører høre hvad det var Jesus havde at sige. Det der drev Zakæus til at opsøge Jesus, har formentlig været en bevidsthed om at han manglede noget i sit liv. Noget der ikke blev opfyldt gennem hans rigdom. En dybere indsigt, som Jesus måske kunne give ham.

Dette savn er ikke kun en følelse der fandtes tilbage på Zakæus og Jesu tid. Også i dag kan vi indimellem opleve følelsen af at mangle noget i vores liv. Det kan være nærvær og intensitet i relationerne til hinanden. Følelsen af at have værdi og betydning for andre. Eller det kan være indhold og dybde i livet. Derfor kan vi også møde mange mennesker der forsøger at få det fulde udbytte i livet, for at udfylde dette savn. Det kan være i jagten spænding og udfordringer. Eller i en søgen på en balance eller en dybere mening med livet. Alt sammen drevet af en indre længsel.

Zakæus beslutning om at ville se Jesus afslører endnu et af hans problemer. For én ting er at der er mange andre der gerne vil se Jesus, og at han ikke er særlig høj, men det betyder jo ikke nødvendigvis ikke at Zakæus ikke kan komme til at se Jesus, uden at skulle kravle op i et træ. Hvorfor kunne han ikke bare sige undskyld må jeg lige komme forbi, undskyld må jeg lige komme forbi? Eller bare mase sig igennem. Når andre kunne, hvorfor kunne han så ikke? Jo, det skyldtes formentlig at de andre ikke kunne lide ham. De ville ikke bare lige lade ham glide igennem, så han kunne se Jesus. For de ønskede ikke noget godt for ham. Så hvis han forsøgte at komme igennem, ville de omkringstående lige træde et skridt tættere sammen, så han ikke kunne komme igennem. Men hvorfor denne manglende barmhjertighed? Nogle gange hører vi at rigdom kan åbne nogle døre, men det kunne den altså ikke i Zakæus tilfælde. Hvorfor var de så hårde mod ham? Jo, sagen er at Zakæus havde gjort nogle ting, der gjorde at han kom på kant med de andre i byen. Han var overtolder og Jeriko var et godt sted at være tolder, fordi der var meget trafik igennem. Derfor var der meget told at opkræve. Derfor var Zakæus blevet rig. Så fra dette synspunkt havde han et godt job. Men han arbejdede for Romerne, for besættelsesmagten. Og det var hans landmænds penge som han tog rigeligt af. Hvor andre kunne drømme om frihed for deres land, lod Zakæus hånt om ideologier og gjorde hvad han kunne for at klare sig selv godt. Set fra dette perspektiv kunne han lige så godt have spyttet dem i ansigtet. For dem var han en forræder. Situation var blevet fastlåst for Zakæus, han var udenfor og kunne ikke kom ind igen.

Det at befinde sig i en fastlåst konflikt med sine medmennesker, som Zakæus her gjorde, er heller ikke en situation der behøver at være fremmed for os. For der hvor vi mennesker skal finde sammen i et fælleskab, er der også mulighed for konflikt. Vi kommer nemt til at gøre noget der kommer til at såre andre, og andre kan let gøre noget der bevirker at vi bliver såret og føler os svigtet. Opgaven bliver så den at vi ikke optrapper konflikten, men i stedet sætter os sammen og får den løst. Det er umiddelbart så ligetil, men alligevel siger vores erfaring os, at det er det ikke når det kommer til stykket. Det er svært at være den der rækker hånden ud i forsoning, og hvis vi endelig overvinder vores egen tøven, er det ikke givet at den udstrakte hånd bliver modtaget af den anden. Og måske er det som den anden har gjort så voldsomt, så vi ser os nødsaget til at til at byde forbindelsen.

Den situation som Zakæus befinder sig i, med en længsel efter at finde noget som han mangler i sit liv, og som en del af konflikter, er altså ikke en situation som behøver at være fremmed for os, fordi det er vilkår som hører menneskelivet til. Det samme var det for de mennesker i Jeriko, der var vrede på Zakæus. De førte deres vrede over på Jesus og bebrejdede ham, at han kunne være sammen med sådan en som Zakæus. Men for Zakæus selv, sker der noget der skaber en forandring. Jesus ser ham, mens han sidder oppe i træet. Og han beder ham komme ned fordi han vil besøge ham. Og dermed skaber Jesus en forandring for Zakæus. Han er ikke længere låst fast I at være ham der har handlet forkasteligt, i at være ham som de andre ikke vil have noget med at gøre. Pludselig bliver han inviteret indenfor igen, og det giver Zakæus muligheden for at se sig selv i et nyt lys, og være en anden. Han angrer og vil give det tilbage som han har taget. Ja, han vil ikke bare give det tilbage, han vil give det flere gange tilbage. Han ser en mulighed for forsoning og genoprettet det der var brudt. Jesus vender Zakæus skæbne, og giver ham en ny chance. Derfor er Zakæus er ude af sig selv af begejstring.

Og det er netop det som Jesus gør, han vender vores skæbne. Ikke kun i forhold til Zakæus, men for os allesammen. Han siger her at han er kommet for at frelse det fortabte, og det er en præcis beskrivelse af den opgave som han har fået. Jesus er sendt til verden for at genoprette den forbindelse mellem Gud og mennesker som er blevet brudt. Han kan sætte os ind i det store perspektiv i forhold til Gud. Derfor kan han give os håb og en dybere mening med livet. Der hvor vi er fortvivlede og befinder os i en fastlåst situation, kan han give os en ny modtagelse, og en ny begyndelse. Gud kommer os i møde gennem Jesus, og ønsker at være sammen med os og vandre gennem livet med os. Derfor er han hos os, når alt andet er mørkt. Det er budskabet, også til os i dag.

Og endelig kan vi lære af Zakæus, ved at tage mødet med Jesus, mødet med forsoningen og tilgivelsen videre i livet. For han lod ikke bare mødet med Jesus være en enkelstående god oplevelse. Derimod gav den ham mod på forandring. Ved ikke bare at affinde sig med den fastlåste situation, og lade sket være sket, men ved at tage en konsekvens af det han tidligere har gjort, og ved at forsøge at gøre det bedre. Vi skal lade den kærlighed og nåde som Gud møder os med, få betydning for vores relation til hinanden.

Amen