Lyt til prædikenen

Joh. 8,28-36; Sl. 124; 2 Kor. 5,14-21

Salmer: 403; 300; 318- 487; 321 (alterg.); 262

Lad os bede!

Kære hellige Ånd, Hvor Du er, der er frihed! Derfor beder vi Dig om, at Du vil ånde friheden ind i os, så vi kan blive virkelig frie. Amen

Manden med mandatet

De overenskomstforhandlinger der nu ser ud til at være faldet på plads, men som vi nu har været vidner til et godt stykke tid, har indflydelse på mange faggrupper og rigtig mange mennesker. Derfor er de blevet fulgt med stor interesse.  Men hvis alle de mennesker som forhandlingerne har omfattet, hver og en skulle møde op og stille sine personlige krav til overenskomsten, vil det hele ende i et stort kaos som det vil være umuligt at finde hoved eller hale i, og det ville være endnu sværere at nå frem til et resultat, end det nu vist sig at være. Derfor har man udpeget forskellige forhandlere og chefforhandlere, der har fået mandat til at forhandle på de andres vegne. Deres ord har haft magt ved forhandlingerne, fordi de ikke repræsenterer sig selv, men alle deres medlemmer.

Jesus har også et mandat, ikke et mandat fra mennesker, men et mandat fra Gud. Hans magt og vigtighed består ikke I at en stor gruppe mennesker har valgt at stå bag ham, men i at han repræsenterer Gud, og at Han står bag ham. Det er det som Jesus viser os i denne prædiketekst, hvor han forklarer forbindelsen mellem ham og faderen. Jesus er blevet menneske og er kommet til os, fordi faderen har besluttet det. Derfor er alt det som Jesus gjorde da han gik her på jorden, ikke noget som han selv fandt på efterhånden som han kom frem, men det som faderen havde besluttet at han skulle gøre. Og evangeliet som vi møder gennem ham, er faderens glædelige budskab til os. Derfor er faderen med ham, og derfor gør Jesus det der er godt i hans øjne. Det er altså faderen der står bag når Jesus fortæller os om hvordan vi skal forholde os til Gud og til hinanden. Og når Jesus i påsken går i døden for os og opstår igen, er det fordi det er Guds plan, for at vi skal høre ham til.

Det er dette mandat fra Gud, der gør Jesus til noget helt særligt. Han kan give os noget ingen anden kan, nemlig fællesskabet med Gud. Derfor har vi brug for ham. Af samme grund har vi derfor også fået bibelen, for at vi gennem den kan høre om ham og lære ham at kende. Profeterne, profeterede om hvordan han en dag skulle komme til jorden. I evangelierne kan vi læse om hans fødsel, og vi kan læse om de ting han sagde og gjorde over for de mennesker der mødte ham. Og i de breve som vi også møder i bibelen, kan vi læse om hvad det betyder for os, at Jesus kom til os. Alt sammen for, at vi skal lære ham at kende. Og her i vores tekst ser vi hvordan mennesker der møder ham, lytter til ham, og rent faktisk også kommer til tro på ham, netop fordi han er særlig, og kan noget som ingen anden kan. Han er den der kan føre os til Gud.

Men her i prædiketeksten ser vi også hvordan deres begejstring over for Jesus kølnes, når han begynder at tale. Og det er ikke den eneste gang det sker. Der findes i beretningerne om Jesus også adskillige andre beretninger om mennesker, der er blevet vrede og forarget over det som Jesus siger. Det som Jesus siger, er sandheden om os og om Gud, fordi han kender den. Vi har brug for at lære denne sandhed at kende, for at vide hvor vi står. Derfor fortæller Jesus den til os, direkte uden den helt store brug af diplomati. Problemet er bare at vi mennesker ikke altid kan håndtere sandheden om os selv. Derfor kan vi blive forargede og vrede, når Jesus fortæller den til os, som det er tilfældet i denne beretning.

Her er det temaet frihed, der giver problemer. Jesus lover dem at de skal være hans disciple, hvis de bliver i hans ord. De skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre dem frie.  Umiddelbart burde det ikke give problemer at Jesus taler om frihed og om at blive sat fri, fordi frihed er noget som de fleste mennesker hylder og tillægger meget stor værdi. Hvis man altid har oplevet frihed, er det måske ikke sikkert at man til hverdag tænker over hvor stor værdi den har, men hvis man taler med mennesker der har oplevet krig og undertrykkelse, kommer det til at stå helt klart, hvor vigtig den er, og hvor ondt det gør at miste den. Når man hører om hvilke afsavn mennesker er rede til at lide i kampen for friheden, bliver det helt tydeligt hvor stor en betydning friheden har.

Jøderne som Jesus her taler til, er da også for frihed. Problemet er bare at de anser sig selv for at være frie i forvejen, selvom de ifølge Jesus ikke er det. Det, at få at vide at man er ufri, selvom man føler sig fri, kan være svært at acceptere. Vi kender i større eller mindre grad det at vi oplever, at vi gør det som vi gør af vores egen frie vilje, fordi det er det vi vil, men hvor vi bagefter at der var nogle årsager til at vi gjorde som vi gjorde.  Et eksempel kunne være en teenager der får at vide at alt hvad han gør, skyldes at han gør oprør mod sine forældre og derfor gør alt det modsatte af hvad de står for. Han vil formentlig protestere højlydt og sige, at han gør det han gør fordi det er det han har lyst til – og derpå smække hårdt med døren. Hvis man står over for en der siger at han har gennemskuet dig, føler man sig umyndiggjort, fordi der ikke bliver taget hensyn til det man siger. Senere vil man måske erkende, at der var nogle grunde til at man gjorde som man gjorde, men når man står i den aktuelle situation er det en erkendelse som er umulig at nå frem til. Jesus fortæller os her at det er sådan det hænger sammen i forhold til synden. At den binder os, selvom vi føler os frie over for den. Det der sårer vore medmennesker, og er mod Guds vilje, kan virke fristende og tillokkende på os, og vi kan føle at det er noget vi vælger til, men i sidste ende tager det styringen over os, og vi bliver dens træl. Hvor vi som teenagere måske bliver ældre og igen for et andet forhold til vores forældre, kan vi ikke bare tage os sammen og ændre vores forhold til synden. Vi kan ikke bare sige til os selv, at nu gider vi ikke synde mere og så derpå stoppe fuldstændigt med det. Den vil stadigvæk have tag i os.

Men hvad skal vi stille op med denne oplysning? Hvad nytter det, at få at vide at der er en bagvedliggende grund til, at man gør det som man gør, hvis man ikke kan lade være med at gøre det alligevel. Hvad nytter det at sige til teenageren, at han eller hun, handler ud fra et oprør mod forældrene, hvis det eneste han ønsker er at gøre det som han nu engang gør. Og hvad nytter det at sige til misbrugeren at du er slave af dit misbrug, når det eneste man har lyst til er at spille, eller få en lille en, eller få sit stof. Og hvad nytter det for synderen, at få at vide, at han er slave er synden, når han nu ikke kan lade være med at synde og ikke kan gøre noget ved det?

Men det nytter, fordi vi står over for manden med mandatet fra Gud. Det nytter noget, fordi Gud griber ind. Fordi synden ikke bliver ikke bliver i huset for evigt. Gud overvinder syndens magt, gennem sønnen. Det er det der her er det opløftende budskab for os. Det er den sandhed vi lærer at kende, når vi bliver i Jesu ord. Sønnen bliver der for evigt, og når vi holder os til ham, får vi mulighed for at leve det liv som Gud har bestemt os til. Derfor er budskabet til os, at den som sønnen har sat fri, han er virkelig fri.

Amen