Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Spisninger i sognehuset

Der serveres i perioder mad hver 14.dag – en række torsdage. Man mødes og spiser sammen og har mulighed for at få en snak.

Hjulmandens Hus

Sammen med flere andre foreninger serverer Menighedsplejen kaffe og lagkage lørdage og søndage i sommerhalvåret. Der er desuden musikalsk underholdning om søndagen.

Telefonkæde

Menighedsplejen har en telefonkæde, som giver tryghed i alderdommen. Hver morgen bliver man ringet op og skal selv ringe videre til den næste på listen. Kontakt vores sognemedhjælper for at høre, om der er mulighed for at komme med i telefonkæden.

Adventsmarked

Lørdag før første søndag i advent er der adventsmarked i Sognehuset, hvor der sælges juledekorationer, mad, kaffe og the. Der er lotterier og julesange. Indtægten går til menighedsplejens arbejde. Dagen før serveres gløgg og pebernødder til julemusik i kirken – når borgmesteren har tændt byens juletræ.

Løvfaldstur

En lørdag om efteråret inviteres der til løvfaldstur for dem der bor i Herlev Sogn eller har deres gang i kirke og sognehus.